Bekæmpelse og forebyggelse over for svampe og nematoder er vigtigt mål med efterafgrøder i udlandet.
Korsblomstrede plantearter dyrkes ikke alene som efterafgrøder i Danmark. Det sker også i en række andre lande, men oftest med et andet formål.
Ud over at samle kvælstof, som er det primære formål med efterafgrøder her i landet, har olieræddike, sennep og andre arter nemlig nogle gavnlige egenskaber over for eksempelvis nematoder og svampesygdomme, som skader eksempelvis sukkerroer, kartofler og andre afgrøder.
Det hollandske firma, Joordens Zaden, er specialiseret i forædling af korsblomstede afgrøder til de forskellige formål, og firmaet oplever stigende salg i en række lande, fortalte productmanager Peter-Jan Jongenelen på temadagen om mellem- og efterafgrøder på Koldkærgård. I Danmark sælges sorterne gennem firmaet Agortus AB.
"Årsagen til fremgangen er både, at de kemiske løsninger møder modstand i mange lande, og at man opdager, hvordan de forskellige arter og sorter af efterafgrøder kan have gavnlig effekt over for problemerne," siger Peter-Jan Jongenelen.
Nematoder vigtigst
Faktisk er kvælstofopsamling slet ikke på den liste af positive egenskaber, som han nævner i forbindelse med korsblomstrede efterafgrøder. Det er derimod forbedring af jordstrukturen, opbygning af humus, at undgå erosion, forbedret afdræning samt bekæmpelse af jordboende svampe og nematoder.
Joordens Zaden bruger i sin markedsføring data om, hvordan olieræddike og gul sennep reagerer i forhold til en række arter af nematoder eller svampesygdomme. Alt efter om de to afgrøder er vært for nematoderne, ikke-vært eller resistent, kan landmændene bruge efterafgrøden over for den specifikke nematode eller svampesygdom.
Mod nematoder i Holland
Det gælder eksempelvis i Holland, hvor mange landmænd døjer med forskellige nematodearter som følge af trange sædskifter med vægt på højværdiafgrøder, og hvor efterafgrøden især vælges ud fra en strategi mod nematoder.
Et sædskifte i Holland eller Belgien kan eksempelvis lyde: Kartofler - sukkerroer/kål, gulerødder/løg - hvede med efterafgrøde - kartofler. I nogle tilfælde gives endda gylle til efterafgrøden.
"Men det har også betydning, at olieræddike kan lægge 60 kg N oven i de 250 kg N, som gives til afgrøden i form af gødning," siger Peter-Jan Jongenelen.
I Belgien, Tyskland og Frankrig er roecystenematoder den art, som man især forsøger at bekæmpe med efterafgrøder. Men eksempelvis er der i Frankrig vedtaget lovgivning om pligt til efterafgrøder i vinterhalvåret til opsamling af kvælstof.
Hvad sker der i jorden?
Peter-Jan Jongenelen forudser, at der vil komme langt større fokus på, hvilken effekt afgrøderne, herunder efterafgrøder, har på den følgende afgrøde med henblik på at modvirke nematoder.
"Ved hjælp af resistente sorter af olieræddike og sennep vil vi kunne løse mange problemer med nematoder og samtidig forbedre jordens sundhed," siger hollænderen.
"Det vigtigste for landmanden, før han vælger sin efterafgrøde, vil være at vide, hvad der sker i hans jord - herunder hvilke nematoder eller svampe der er til stede."
