En abejdsgiver, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, behøver ikke at følge overenskomsten.
At en medarbejder fra et land uden for EU har fået en arbejds- og opholdstilladelse betyder ikke, at medarbejderen har krav på at få en overenskomstmæssig løn.
Det har Vestre Landsret slået fast i en dom, der på punkt og prikke stadfæster en dom fra byretten i Århus.
Sagen handler om en kvindelig medhjælper fra Ukraine, der bliver syg under ansættelsen hos en svineproducent i Østjylland og senere skal på barselsorlov. Medhjælperen er medlem af 3F, der mener, at hun har ret til løn både under sygdom og barsel, i alt godt 142.000 kr. 3F kontakter derfor svineproducenten.
Landmanden er usikker og tager kontakt til sin advokat, der ikke mener, at 3F har ret.
»Der står intet i medhjælperens kontrakt med landmanden om, at der skal betales pension eller løn under sygdom, barsel m.m.,« siger Henrik Nielsen, LRØ Advokaterne, der førte sagen i byretten sammen med Videncentret for Landbrug.
»3F nedlagde påstand om fuld løn under sygdom og barsel. Derfor valgte vi at føre sagen, og den endte med en klokkeklar afvisning af 3Fs krav om løn under sygdom og graviditet.«
Godkendt af Udlændningservice
Det særlige ved aftaler mellem en landmænd og medhjælpere fra ikke-EU-lande er, at de godkendes af Udlændingeservice under Udlændingestyrelsen. Inden Udlændingeservice godkender en aftale, sender de den til udtalelse hos den lokale beskæftigelsesregion, der skal sikre, at løn og ansættelsesvilkår svarer til de sædvanlige betingelser og vilkår for arbejde i Danmark.
I den konkrete sag vurderer Beskæftigelsesregion Midtjylland i første omgang, at løn og overarbejdsbetaling er for lav. Landmanden sætter derfor begge dele op, og Udlændingestyrelsen godkender arbejdsforholdet.
Medhjælperens løn blev 19.323,39 kr. pr. måned, og der blev aftalt betaling for overarbejde på 155,28 kr. for den første time og 213,17 kr. for de følgende timer og på søn- og helligdage. Der er intet nævnt om overenskomstmæssigt i aftalen mellem landmanden og medhjælperen.
Retten i Århus lægger vægt på, at landmanden ikke er medlem af en arbejdsgiverforening eller part i en kollektiv overenskomst. Derfor kan han frit aftale løn med en medarbejder uden forpligtelser i forhold til nogen overenskomst.
Desuden anfører byretten, at landmanden i den konkrete sag har haft ret til at gå ud fra, at Udlændingestyrelsen, når den giver tilladelse til arbejdsforholdet, samtidig har vurderet, at »de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.«
Men 3F er ikke tilfreds og anker dommen til Vestre Landsret, der dog også frifinder landmanden.
Principiel dom
»Dommen fra Vestre Landsret er principiel, og den betyder, at en arbejdsgiver, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, og hvor der ikke er aftalt overenskomst i ansættelsesforholdet, ikke har pligt til at følge overenskomsten ved ansættelse af en medarbejder fra et land uden for EU,« siger specialkonsulent og advokat Jacob Langvad Nielsen, Videncentret for Landbrug, der førte sagen ved Vestre Landsret.
Det havde heller ikke været rimeligt, hvis landmanden havde tabt sagen, mener Jacob Langvad Nielsen. Det havde betydet, at en arbejdsgiver, der har taget stilling til, at han ikke vil være omfattet af en overenskomst, ville være forpligtet til at følge en overenskomst, selvom udlændingeservice har vurderet, at løn- og arbejdsvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
»Forholdene i ansættelsen reguleres som alt ovevejende udgangspunkt efter den ansættelseskontrakt, som landmanden og medarbejderen har indgået,« siger Jacob Langvad Nielsen.
