Det var en synligt imponeret transportminister, Magnus Heunicke, som fik et indblik i de udfordringer, landmænd og maskinstationer har inden for brug af bælter og kørsel med treakslede gyllevogne. Ministeren vil modernisere og ensarte reglerne.
»Don’t tell it, show it«, lyder en gylden regel inden for journalistik. Måske var det dét, Færdselsgruppen havde i tankerne, da gruppen tidligere på ugen havde besøg af transportminister Magnus Heunicke (S), der fik en pædagogisk indføring i kørsel med bæltekøretøjer og store gyllevogne - og herunder de uensartede regler, som hæmmer arbejdet for bedrifter og maskinstationer.
En for en blev de store maskiner på Bregentved Gods på Sydøstsjælland, som lagde adresse til, kørt frem for ministeren ledsaget af en forklaring om de gældende regler - en mejetærsker med bælter, en stor bæltetraktor, en blokvogn med en roeoptager, en treakslet gylletrailer og en treakslet lastbil-gylletrailer.
»Det er meget lærerigt. Det er sjældent, at nogen ligefrem går i fakkeltog på gaderne for emner af den slags, så jeg er glad for, at I har orienteret mig. I er dygtige pædagoger,« smilede transportminister Magnus Heunicke, der var synligt imponeret over dagens store maskiner - men nok så væsentligt viste han vilje til at gøre noget ved de snærende regelsæt, hvilket også var forventningen fra Færdselsgruppen, der er sammensat af repræsentanter fra Seges, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Danske Maskinstationer og Entreprenører og Landbrug & Fødevarer.
Penibel situation
Baggrunden for mødet med ministeren var, at de gældende regler, som er til med begrundelse i slitage af vejene, hæmmer arbejdsgangene i landbruget. Kørsel med bæltekøretøjer som har en totalvægt på over 16 tons, er ikke tilladt i Danmark, men må benyttes uden problemer i andre lande. Og uens regler kommunerne imellem giver administrativt bøvl ved gyllekørsel. Nogle giver en generel tilladelse til gyllekørsel for alle landmænd, mens andre kommuner vil have individuelle ansøgninger om tilladelse fra hver enkelt landmand.
Erhvervet er også udfordret af, at det ikke længere er muligt at få dispensation til kørsel med bæltekøretøj på vej. Det betyder, at for at flytte sådan et bæltekøretøj fra en mark til en anden kræver det rekvirering af en blokvogn. Det er ressourcekrævende, både i forhold til tid og penge – og betyder, at produktionen er mindre effektiv. Derudover øger det faktisk trykket på vejen betragteligt at skulle have en maskine på en blokvogn, anfører man i gruppen.
»Tænk på, at nogle måske har investeret i en mejetærsker med bælter i den tro, at de kunne få lov til at køre på vejen, og så viser det sig, at det må de ikke. Det er en penibel situation,« siger Mogens Kjeldal fra DM&E.
Klart løfte
»Jeg har forstået budskaberne, og det her tager jeg med hjem, så vi kan sætte en undersøgelse i værk. De andre partier har også interesse for det. Det er tydeligt, at reglerne ikke er fulgt med teknologien,« sagde Magnus Heunicke, der dog ikke kunne love dispensationer inden høsten - men til gengæld kom han med et klart løfte om, at Trafikstyrelsen nu går i gang med arbejdet.
Det udløste lettelse hos Mogens Kjeldal:
»Vi kan nu mærke viljen til, at der skal findes en løsning.«
Faktaboks
De gældende regler
- På statsvejene er der i 2010 givet dispensation til 32 tons roeoptagere med bælter.
- 18 kommuner har også givet dispensation, men behandling af nye ansøgninger er indstillet i 2012.
- I Tyskland må alle bæltekøretøjer færdes på veje.
- På statsveje er der tilladelse til 30 tons akselbelastning på gyllevogne. På kommunale veje skal søges dispensation.
