Arealeffektens betydning for klimapåvirkningen er svær at regne ud, men den er der, erkender klimaprofessor.
Aarhus Universitet plejer ikke at regne arealeffekten med, når de regner på klimaeffekt af økologisk produktion. Det er der især én grund til ifølge klimaprofessor og konstitueret institutleder, Jørgen E. Olesen.
»Arealeffekter sker ude i verden og er svære at regne ud, og der er ikke en fast metode til at måle effekten«, siger han.
Men Jørgen E. Olesen er enig i, at der er arealeffekter, som påvirker klimaet, hvis man lægger om til økologi.
Et af de mere anerkendte studier på området fra England og Wales viste, at en totalomlægning til økologi ville give 20-40 procent øget klimapåvirkning målt pr. produceret enhed, når man medregner, at man må tage mere jord i brug andre steder i verden for at opretholde verdens produktion.
»Det er noget, jeg synes, fortjener en mere klar udmelding. Jeg tænker, vi må lave noget på det«, siger han.
Dilemmaer
Når man peger på klima-problematikken over for økologer, lyder argumentet ofte ifølge professoren, at omlægning til økologi hænger sammen med, at man skal spise mindre kød og drikke mindre mælk. Især produktion af oksekød fører til øget udledning af drivhusgasser. Men hvis man spiste mindre kød og dyrkede jorden konventionelt, ville effekten sådan set være endnu bedre.
Jørgen E. Olesen kalder det også et dilemma, at den økologiske produktion i dag er meget afhængig af drøvtyggere, som påvirker klimaet meget.
»Økologer er afhængige af at få gødning ind i systemet. Uden flere drøvtyggere vil man skulle løse det med mere recirkulering af næringsstoffer fra byerne, hvis man skal have mere økologi«, påpeger han.
