Kæmpe forskel på hvad randzonekort viser, og hvad kontrollører mener.
Det er umuligt at hente bindende oplysninger fra en myndighed om, hvor der skal være randzoner. Det oplever teamleder Poul Madsen fra AgriNord, der synes, det er et kæmpe problem, at vurderingen overlades til landmanden, der risikerer at få en politianmeldelse og et bødesmæk, hvis en kontrollør mener, han vurderer forkert.
En nordjysk landmand skulle eksempelvis lægge 20 hektar randzoner ud. Han valgte ikke at lave nogle og fik besøg af en kontrollør, der vurderede, at der skulle lægges seks hektar ud.
»I færdselsloven ved vi, hvad der er rigtigt og forkert, men i randzoneloven er det umuligt at få hjælp til at præcisere reglerne. Det er et morads, vi lever i,« siger Poul Madsen.
I et andet tilfælde vurderede kontrolløren på den ene side af vandløbet, at der skulle være randzone, men på den anden side vurderede en anden kontrollør, at der ikke skulle. Og Aalborg Kommune skriver et sted, at »det alt andet lige er lodsejeren, der har størst kendskab til, om det er et vandløb eller ej.«
»Men hvis kontrolløren mener, han vurderer forkert, står han til en politianmeldelse,« påpeger Poul Madsen.
Hos L&F finder Ivar Ravn, chef for Vand og Natur, det helt uholdbart, at der kan være så stor forskel på, hvad myndighederne mener, der skal være af randzoner, og han mener det er umuligt at agere efter.
»Det skal væk,« siger han og peger på, at fødevareministeren burde skrotte den nuværende randzonelov og i stedet tage dem med som ét blandt mange målrettede virkemidler i en ny miljøregulering.
