At bruge tid på rengøring af sprøjten, når der skiftes til en følsom afgrøde, er en af de ting, som brugere af injektionssprøjter undgår.
Da de kun har rent vand i sprøjtetanken, er det nemlig kun bommen der skal skylles før skiftet. Herefter suges fra beholderen med det nye middel, og man er klar til at sprøjte igen.
Denne nemme måde at skifte fra en afgrøde til en anden nævnes ofte som en af de største fordele ved injektionssprøjter. Navnlig hos maskinstationer, der sprøjter flere forskellige afgrøder på en dag.
Samtidig oplever man aldrig at komme hjem med en rest tankblanding, som er blevet til overs. Resterne er derimod kun almindeligt koncentreret planteværn i de op til seks dunke, som sprøjten suger direkte fra. Altså sprøjtemiddel som kan gemmes til senere sprøjteopgaver.
Pletsprøjtning og reaktionstid
Muligheden for kun at tildele det middel, som marken kræver, er en anden stor fordel ved injektionssprøjter. Det kan ofte give en besparelse i markens kemiforbrug, da man ikke er bundet til at anvende en bredspektret fast tankblanding på hele marken.
Også ved pletsprøjtning er injektionssprøjten oplagt.
Her er reaktionstiden et vigtigt fokuspunkt, da den bestemmer, hvor lang tid i forvejen føreren skal aktivere det ønskede middel.
Der findes i dag systemer, der ud fra gps-kort selv kan starte og stoppe de enkelte midler, når sprøjten kører hen over marken.
