Jeg har i weekenden følt mig helt ung (yngre) igen. Eller måske er ordet, der skal bruges ikke ung, men fri. Fri i den forstand, at Manden og jeg kunne tage til 30 års fødselsdagsfest uden børn.
Bettemand Et og To kom til Mormor og Morfar i sommerhuset, hvor der blev leget med fætter og kusine, mens Bettemand Tre tog med os hele vejen til Lolland. På Lolland havde min Moster og Onkel lovet, at de ville passe Bettemand Tre OG køre os frem og tilbage til festen. Sikken en luksus. Til festen skulle vi selv have kød og drikkevarer med.
Jeg gik i fryseren og fandt lidt godt fra den sidste kvie. Vi kom derned. Og så kom udfordringen. At få styr på drikkevarerne.
Og det er så her, teenager-følelsen virkelig dukkede op. For jeg stod og kiggede ind i vores barskab. Der var bl.a. en sjat vodka, så var der en snas rom og en dråbe slipovice, fra da vi for mange år siden var på studietur med landbrugsskolen. Samtidig var der også en flaske med Små Blå. Jamen, vi kan da ikke drikke alt det selv? Næh, men så kommer ham dér jo, og hende dér kommer også, og tænk nu, hvis vi har lyst til at byde dem noget? Så jeg samlede alle fire flasker op og kom dem i en pose. Så gik jeg i viktualierummet, for vi skulle jo have lidt sodavand til både vodkaen og rommen. Og her stod der øl. Og jeg tænkte, ej, vi er nød til at have en øl til maden, og måske én til kaffen også. Og så var der jo ham dér, der kom. Til sidst fyldte min lille pose lige så meget, som den taske jeg havde pakket til Bettemand Et og To. Min egen undskyldning var, at nu var det jo også længe siden, vi sidst havde været i byen.
Og Manden har haft vækkeuret til at ringe tidligt, tidligt de sidste fem uger. Det er på høje tid, at vi holder en friaften. Og af sted det gik. Først aflevering af de to store Bettemænd, og så videre over broen og syd på. Bettemand Tre var glad for at slippe ud af autostolen og kravlede frisk rundt under havebordet, inden vi hoppede i onkels bil og kom til fest.
Og sikke hyggeligt det var. Alle de gode mennesker. Rigtig mange, lækre kager til kaffen, og senere lækker, lækker salat til vores kød. Og senere igen var der folkedans, da en af gæsterne kunne spille violin.
Men det bedste af det hele var ikke al den alkohol, hvor langt det meste kom med hjem igen, men at vi kunne side stille ved bordet og snakke med vores sidemænd.
Ikke noget med: Bliv siddende! Fingrene op af vand glasset. Kan du så komme op på din plads igen, ramasjang går ingen steder. Bare en masse intensiv voksentid, med mange grin og megen latter, og så også lige en lille Bailey. Alt i alt har det været en god weekend.
