International kamp mod lang dyretransport

Filmklip viser brutal behandling af dyr under transport fra blandt andet Canada til Hawaii, Spanien til Italien og Brasilien til Libanon.

Dyrenes Beskyttelse er med i et internationalet samarbejde som skal stoppe lange dyretransporter. Det sker sammen med blandt andet den verdensomspændende organisation, World Society for the Protection of Animals (WSPA), som har organiseret kampagnen 'Handle With Care', der fokuserer på lange og unødvendige dyretransporter.

WSPA frigav i starten af ugen to års hemmelige filmoptagelser af lange dyretransporter. Optagelserne dokumenterer brutal behandling af dyr under lange transporter fra Canada til Hawaii, fra Brasilien til Libanon, fra Spanien til Italien og fra Australien til Mellemøsten.

Filmen er startskuddet til kampagnen 'Handle With Care', som en række dyrevelfærdsorganisationer har været med til at lave under ledelse af WSPA.

"Der ligger et kæmpe arbejde til grund for kampagnen, 'Handle With Care'. Unødvendige og lange transporter af levende dyr er om muligt det største dyrevelfærdsproblem overhovedet. Det er vigtigt at få fokus på hele verden, og vi støtter kampagnen fuldt ud," siger Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Kampagnens formål er at få verdens opmærksomhed på problemet og kræve, at regeringer verden over stopper dyretransporterne og erstatter dem med transport af nedkølet eller frosset kød.

Se film og billeder på hjememsiden www.handlewithcare.tv/dk

< a>

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle