Af Pieter Oosterhof, Nibe
Ved et tilfælde kom jeg til at læse et læserbrev fra Jac Broeders i LandbrugsAvisen fra den 28. juni 2018. Broeders mener, at hollandske landmænd er meget utilfredse for tiden. Han peger på flere ting, og herunder nævner han FrieslandCampinas forslag til at regulere mælkemængden.
Efter min mening er den største grund til utilfredshed i Holland, at den hollandske regering har indført en fosfat-kvote. Indførelsen af fosfat-kvoten betyder, at den enkelte landmand i 2018 skal tilbage til den samlede mængde dyr, som han havde 2. juli 2015. Udkast og lovgivning om fosfat-kvoten blev først vedtaget i 2017. Pga. den sene udmelding kom de landmænd, der havde udvidet fra 2015 til 2017, alvorligt i klemme. Tilbage i marts 2018, da FrieslandCampina kom med forslaget vedr. regulering af mælkemængden for at sikre sig den højst mulige mælkepris, blev frustrationerne kun større i Holland.
FrieslandCampina har i de sidste fem år udbetalt en mælkepris, som ligger i toppen i Europa. Derfor er det ikke mælkeprisen, men en frustration over miljøregulering, som fører til kapitalisering af fosfat-rettigheder (1 kilo fosfat koster p.t. 206 euro, og der skal 50 kg. til en ko).
Når man benchmarker præstationer af forskellige mejerier, så skal man benchmarke mejerier, som kan sammenlignes ift. f.eks. størrelse og produktsortiment, men ikke ift. det miljøpolitiske system, som andelshaveren kæmper mod.
Vurderingen af Arlas præstationer og resultater burde kun ske ved benchmarking med FrieslandCampina, fordi disse to mejerier ligner hinanden så meget ift. størrelse, produktsortiment og omsætning. Der findes ikke to mejerier i Europa, som ligner hinanden så meget, som Arla og FrieslandCampina gør. F.eks. var omsætningen for FrieslandCampina 12 milliarder euro og 10,3 milliarder euro for Arla.
At sammenligne Arla med mejeriet DMK, som er kendt for at være et pulvermejeri, er useriøst. FrieslandCampinas leverandører har i de sidste 4-5 år fået 1,5-2 eurocent mere for mælken. Disse 1,5-2 eurocent har været meget velkomne hos danske Arlaleverandører. Når vi har valgt at producere mælk i et af de dyreste lande i Europa, burde vi også stræbe efter den højeste mælkepris i Europa. Go for it Arla!
