Jan Mousing. Videncentrets direktør fortsætter i EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedautoritet

EU’s Ministerråd har for anden gang udvalgt Jan Mousing, adm. direktør for Videncentret for Landbrug, til at være medlem af bestyrelsen for EFSA – den europæiske fødevaresikkerhedautoritet.

EFSA er den højeste autoritet, når EUs forsamlinger som EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og ikke mindst medlemslandene skal vejledes om fødevaresikkerhed. EFSAs primære formål er at garantere, at Europas fødevarer er sikre, og at vurderinger af fødevarer sker på et objektivt og videnskabeligt grundlag.

Det er anden gang, EUs ministerråd efter ansøgning og høring i EU-Parlamentet og med opbakning fra Fødevareministeriet har udpeget Jan Mousing til at være bestyrelsesmedlem i EFSA.

Jan Mousing, 56, er uddannet dyrlæge med ph.d. i epidemiologi og økonomi.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle