"Jeg sparer 45 minutter om ugen"

Peder Enggaard, Tommerup, glæder sig ved udsigten til, at han og medhjælperen snart slipper for at tatovere 14.500 slagtesvin årligt.

"Jeg vil tro, at det sparer mig for tre kvarters arbejde om ugen," siger han.

Og det er ikke det mest interessante arbejde at tatovere svin, hverken for ham selv eller for medarbejderen. Den normale arbejdsrytme er, at han mærker svinene dagen før, de skal leveres. Han bryder sig nemlig ikke om at skulle gøre det, samtidig med at de drives ud i udleveringsrummet.

"Og så synes jeg egentlig, det er noget bøvl at skulle mærke dem med hammeren, og af og til kan man være i tvivl, om man har fået mærket alle korrekt," tilføjer han. Hertil kommer det velfærdsmæssige aspekt i ikke at skulle mærke grisene.

De fleste uger leverer han hele læs.

"Så længe det er krav at skulle levere hele læs for at slippe for at mærke, vil jeg bestræbe mig yderligere for at levere hele læs," lyder det fra Peder Enggaard.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle