John Deere tester nye 6R-modeller i Norge

Ny 6R-model på testtur i Norge for at tjekket sine Tier 4-motorer med AdBlue som forløber for tre nye modeller.

TraktorTechs norske søsterblad Traktor kunne tidligere i år fortælle, at John Deere i al hemmelighed havde haft en ny 6R-prototype til test i det norske vintervejr i april i år.

Testen skulle blandt andet afklare, hvordan de nye Tier 4-motorer med AdBlue klarede sig i koldt vejr, da John Deeres største serier fremover får AdBlue.

De få billeder og informationer, Traktor har haft adgang til, fortæller blandt andet, at de nye 6R-modeller kommer til at hedde 6175R, 6195R og 6215R og dermed placerer sig omkring de 200 hestekræfter. De nye 6R-modeller får samme armlænsbetjening som storebrødrene i 7R- og 8R-serierne og vil gå i produktion fra omkring årsskiftet 2014-2015 til levering i foråret 2015.

Det norske blad Traktor kunne i samme artikel også fortælle med, hvad der næsten kun kan være norske forhandlere som kilde, at de eksisterende og på mange markeder populære 6R-modeller 6170R, 6190R og 6210R udgår og for de to mindste modellers vedkommende allerede er udsolgt, mens det norske Felleskjøpet har sikret sig et lager af den nuværende 6R-topmodel, som bliver den sidste 6R uden AdBlue og alene af den grund vil være attraktiv for en del købere.

Danske John Deere-forhandlere afkræfter ikke oplysningerne om de nye 6R-modeller og har også bemærket, at 6R-traktorer uden AdBlue forholdsvis hurtigt kan blive en mangelvare.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle