DEBAT

Er landbrugets tilknyttede serviceorganer ved at være så selvsikre på deres eksistens, at de glemmer at give god service til kunderne i plovfuren? Eksempelvis sender Kvægregistreringskontoret 7. juni brev ud om, at man ikke har betalt sin faktura udsendt i marts! Og at den snarest (14 dage) er forfalden til betaling, hvis man vil undgå renter og gebyrer. Og, nåh, ja, jo - det kan forresten være, konkluderes det, at den pågældende regning slet ikke er blevet udsendt fra dette RYK-hovedkvarter. For at bevise at have været handlekraftig vedlægges et girokort påført betalingsdato 6. april. Nu er det så spændende, om betalingen, der er foretaget 19. juni, bliver registreret som indgået.

 

Det hele er dog ikke trist. Man tænker også gode tanker derinde. Mange kødkvægholdere er godt oppe i årene, og for ikke at skræmme os til at opgive besætningen alt for hurtigt åbnes der mulighed for, at klienter, der har påført 30. september 1952 eller datoer derfør på dåbsattesten, må fortsætte med at indberette data på papir, (da disse personer nok ikke er alt for fortrolige med den nymodens edb-teknik). Tak for dette venlige hensyn. Det kunne kommunerne lære noget af!

Et andet sted, hvor man tilsyneladende også befinder sig et godt stykke over jordhøjde, er hos det landmandsbestyrede DLG’s internetdivision. Her har der for fjorten dage siden været nedbrud i elektronikken over syv dage, således at kunderne i hvert fald ikke kunne modtage mails. Nu skulle man så i sin naivitet tro, at selskabet, når der efter så lang tids stop endelig blev hul igennem, straks lod en forklaring om uheldet rundsende til kunderne. Men, nej, det finder man ikke anledning til. Man besværer sig heller ikke med at orientere om, hvor eventuelle indgåede mails fra denne periode befinder sig. Svæver de stadig rundt i systemet, eller er de tabt for evigt?

Her er en mulighed for de folkevalgte i de to organer at vise lidt handlekraft.

Se DLG's svar her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle