Joskin byder sig til over for alle læssere

Ny møgspreder i Tornado3-serien fastholder stor kapacitet, men sænker læssehøjden til læsservenlige 230 cm.

Bag det noget usexede navn, T5511/12V, gemmer sig faktisk en interessant nyhed i Joskins Tornado3-serie af møgspredere.

Den belgiske vognproducent har nemlig med T5511/12V fastholdt stor hjuldiameter med udvendig hjulplacering, en lastkapacitet på 12 ton og lodrette valser, der især er velegnet til dybstrøelse. Men kassen er opbygget, så læssehøjden er reduceret til 230 cm for at gøre det muligt at bruge et meget stort udvalg af læssemaskiner til udmugning og læsning.

Alle Tornado3-spredere deler i øvrigt transmission og drivlinje med blandt andet to overbelastningskoblinger med seriens største modeller med en lastkapacitet på 21 ton.

Joskin har i øvrigt efter opsigelsen af samarbejdet med Maskinhandler Indkøbsringen nu aftaler på plads med de fem første danske forhandlere, der samtidig bliver importører af vognprogrammet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle