Salgschef Teit Høg Hansen har 1. december 25 års jubilæum i DLG. Han har en kontoruddannelse inden for korn og foder.

Efter bl.a. et år i Tyskland blev han i 1987 ansat som råvareafvikler i DLG i afdelingen for Korn og Råvarer, og han blev i 1989 udnævnt til overassistent samme sted. I 1998 blev Teit Høg Hansen udnævnt til produktchef i DLG Trading. I 2005 blev han igen forfremmet, nu til salgschef med ansvar for indkøb og salg af kul til gartnerier og industrivirksomheder, indkøb og salg til engrosmarkedet af biobrændsel, samt ansvar for driften af kul- og melasseterminalerne. Ved årsskiftet 2006/2007 blev han en del af DLG Service & Energi, men opgaverne forblev de samme. Der er reception for Teit Høg Hansen 3. december kl. 15 på Axelborg, Vesterbrogade 4 a, 5. sal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle