Justér dæktrykket fra kabinen

Fendt 800 anno 2014 er fortsat med i front med intuitiv terminal og god komfort. Og så kan du regulere dæktrykket direkte fra kabinen.

54 ændringer - heriblandt ny motorteknologi. Det er opskriften for Fendt 800-serien anno 2014.

Magasinet Mark har testkørt Fendt 828, den største i serien med 280 heste, og selvom der langt hen ad vejen er tale om en lang række detaljemæssige ændringer, så er de sammenlagt med til at gøre oplevelsen af den opgraderede serie bedre. For eksempel kan Vario-terminalen nu drejes vidt og bredt for at undgå genskin fra solen, og der er flere hestekræfter til rådighed ved lavere omdrejninger som følge af de nu to turboladere under motorhjelmen.

Traktoren får plusser, fordi den som den første serie nu kan fås med Fendt VarioGrip. Det er et system, hvor du via terminalen kan ændre trykket i alle fire dæk on-the-go. Systemet er bekosteligt men kan spare både brændstof og dækslid. Helt præcist, hvordan det økonomiske regnestykke ser ud, vil tiden vise, men plusset er, at du som landmand eller maskinstation nu har muligheden for at vælge til eller fra.

Selvom terminalen ikke er ny, så gør den det godt og er fortsat med blandt de bedste på markedet. Omvendt er der stadig problemer med plads til knæene, hvis du er kort til bens og skal have førersædet kørt godt frem.

Ser man bort fra dette, byder Fendt 828 på rigtig god komfort og et lydniveau, der i vanlig Fendt-stil ligger meget lavt. Til gengæld er der heller ikke ændret på, at prisniveauet for en Fendt fortsat er i den høje ende.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle