Det vrimler med hektarer og milliarder, når politikerne overgår hinanden i appetit på din lavtliggende jord - men praksis er sværere end politikerord.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) får en over nakken fra både højre og venstre, fordi hans ministerium kun kan finde 38.000 hektar lavbundsjorder, der kan tages ud af drift. Venstre vil have meget mere og hæver indsatsen fra to til fem mia. kr. De Radikale fastholder, at 230.000 hektar skal tages ud af drift inden 2030 - 23.000 allerede næste år. Aarhus Universitet overbyder med ubegribeligt 500.000 hektar inden for de næste ti år. Det kan ifølge universitetsformand og tidl. kommissær Connie Hedegaard gøres uden at skade landbruget - imponerende hvad man kan regne frem til, hvis man bare er langt nok væk fra hverdagen.
Man må sige, at det gamle udspil fra L&F og Naturfredningsforeningen om udtag af landbrugsjord har fået ben at gå på. Eller måske rettere ben at stå på - for indtil videre har vi fået et utal af rapporter og stort set ingenting ude i virkeligheden.
10 år med Kaares sø
Lad os f.eks. besøge mælkeproducent Kaare Larsen, Gilleleje. Han blev i fjor kåret som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed, og du har kunnet følge ham i avisen gennem 2020.
En del af Kaares jord ligger i den tidligere Søborg Sø, der for 150 år siden blev drænet og omdannet til god, men desværre også ret CO2-belastende landbrugsjord.
Kaare og de øvrige cirka 60 lodsejere erkender, at det er uholdbart. Allerede i 2014 sagde de ja til at undersøge muligheden for at gendanne de 500 hektar sø og enge. Med lidt held kan en eller anden miljøminister i 2023 holde en pæn tale, når søen indvies. Det tog altså ti år at udtage 500 hektar, en tusindedel af universitetets forslag.
Undervejs er gået talrige undersøgelser, møder og diskussioner. 93 mio. kr. er bevilget til at lønne eksperter og kompensere landmænd, svarende til i underkanten af 200.000 kr. pr. gendannet hektar.
»Jeg kunne have strittet imod, men jeg tænkte, at her kan dansk landbrug byde ind. Det er jo netop sådan nogle arealer, som vi nu tager ud af drift, der kan begrænse udledningen af klimagasser. Jeg mister 125 hektar derude. Det er en fjerdedel af det, der er dyrket, men vi giver en perle tilbage til naturen«, har Kaare forklaret i LandbrugsAvisen.
Ingen sø til thyboer
Oppe i Thy er en gruppe landmænd mindre tilfredse - de fik for et par år siden afvist et tilsvarende ønske om at gendanne Hundborg Sø. Projektet blev skrottet, fordi det nok ville begrænse CO2-udledningen, men til gengæld forurene med fosfor. Lidt tilsvarende kunne bl.a. landbrugsavisen.dk i ugens løb fortælle om et minivådområde på Lolland, der blev underkendt, fordi det lå i strandbeskyttelsesområde.
Klimarådet: Komplekst
Alligevel er udtag af lavbundsjorder ifølge de fleste eksperter en effektiv og relativt billig måde at reducere CO2-udslip fra landbruget. Klimarådet har beregnet, at udtag af 171.000 hektar vådområder kan reducere udledningen med 4,1 mio. ton - og det er en sjettedel af det, Danmark skal nå på ti år.
Klimarådets formand Peter Mølgaard erkender over for Altinget, at udtaget er ’komplekst’. I Thy var problemet fosfor, på Nordsjælland udlignes gevinsten på kort sigt at mere metal, og andre steder vil det betyde oversvømmelser hos naboen, hvis drænene skæres over.
Foreløbig har regeringen løst udfordringen ved at udskyde den - hvad der dog næppe stopper rækken af bud på, hvor meget af din jord, samfundet vil overtage - og til hvilken pris.
