Kåret for sælgere på dupperne

Tre stande blev kåret som årets stand på Agromek onsdag.

Skiold, Scantruck og John Deere kunne ranke ryggen og sige, at deres forberedelser til Agromek gjorde indtryk på publikum. Netop de tre stande blev kåret som de mest spændende blandt de 534 udstillere og udnævnt som årets stande 2012. Kendetegnende for standene var blandt andet, at det både var nemt at finde informationer om deres produkter, når man går rundt og kigger, og at det også er nemt at få fat i en medarbejder, når man får brug for det. De skal altså være både nemme at få øje på og have tid til at snakke og få informationer fra.

 

Skiold A/S

Skiold, der laver foderanlæg, blev også kåret for, at standen er lys, imødekommende, åben og præget af gennemført design med gennemførte farver lige fra medarbejdernes tøj til farverne på udstyret.

Firmaet har også lagt vægt på at kunne hjælpe udlændinge. For eksempel kan man få hjælp på både dansk, engelsk, tysk og russisk.

Scantruck A/S

Scantruck fik ekstra point i posen for at have store bannere, der er til at få øje på på afstand. Desuden er der god plads til publikum mellem de udstillede maskiner.

 

John Deere

Dommerkomiteen var imponeret over indretningen af John Deeres stand, hvor der både var plads til, at forhandlere fik hvert deres kontor og fælles områder. Standpersonalet var lette at få øje på i grønne skjorter og hurtige til at formidle kontakten videre til de lokale forhandlere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle