Gaffeltrucks snor sig om store trækasser, og den snurrende brummen blander sig med lyden fra pakkemaskiner og samlebånd. Vi har besøgt Danespo Foods ene kartoffelpakkeri.
»Vi får kartofler fra hele Jylland og Samsø hver dag. Vi får i gennemsnit fire lastbillæs om dagen, og det svarer cirka til 120 ton. Men her om sommeren er det færre ton, der kommer gennem pakkeriet. Når vejret er godt, får vi mange løskartofler,« siger driftsleder Michael Sylvestersen-Platz.
»Men når vinteren lægger sig over landet, så får vi dem i store kasser, så vi undgår frostskader.«
Vi befinder os i den vestjyske stationsby Vildbjerg, der ud over at have hele 38 fodboldbaner, huser et af Danmarks største kartoffelpakkerier. De er 20 mand, der hver dag sorterer, vasker og pakker kartofler til grønthylder i Jylland og på Fyn.
»Når vi får et lad kartofler, bliver kartoflerne størrelsessorteret i oftest tre størrelser, hvor den mest almindelige er fra 40 mm til 60 mm. Herefter bliver de vasket i vores kartoffelvasker.
Så bliver de kvalitetssorteret. 80 procent af kvalitetssortering foregår via maskinel optisk sortering, mens de sidste 20 procent bliver håndsorteret. Der tjekker både maskine og mennesker for farve, skrællens kvalitet og knoldens konsistens. Og så er kartoflerne klar til at blive pakket. Vi kører en forskellig emballage til hver enkelt kunde,« forklarer Michael Sylvestersen-Platz.
Lyssky forretning
Selv om kartoffelsæsonen holder sommerpause, akkurat som i Superligaen, og produktionen er på lavblus, skal danskerne stadig have nye kartofler til deres rugbrødsmadder. Det betyder, at avlerne sender kartoflerne direkte fra marken til pakkeriet.
»Vi arbejder med cirka ti primærsorter. Lige fra almindelige spisekartofler til asparges- og bagekartofler. Men det afhænger også af årstiden. Lige nu har vi mange kartofler af sorten Solist, da det er en tidlig sort. Om vinteren er Folva og Sava de mest almindelig sorter,« fortæller driftslederen.
Solen titter i glimt udenfor, hvor pakkeriets to lastbiler står parkeret klar til næste ordre, næste læs. Men indenfor i pakkeriet kunne det lige så godt være nat, for der er ingen vinduer, luften er tung, kølig og med en jordet smag. Loftet er foret med store, sorte stykker plastik, mens nogle store lamper sender klart lys ud i de store haller.
»Ja, kartofler kan jo ikke tåle lys. De bliver grønne, og hvis du spiser dem rå, får du ondt i maven,« forklarer Michael.
Og hvad pakkerihallerne mangler i sollys, har de i bevægelse og lyd.
Fra første hal, hvor kartoflerne modtages, størrelsessorteres og lagres, køres de til næste hal, hvor snørklede samlebånd rasler rundt, og medarbejderne betjener store maskiner. Nogle håndsorterer med fokus, som siede de guldklumper, mens andre betjener pakkemaskinerne.
Den varme kartoffel
Selvom der er fuld gang i kartoffelpakkeriet i dag, er kartoflen under pres. Salget i detailhandlen daler. Og det gælder om at skabe et unikt produkt, hvis udviklingen skal vendes, lyder det fra både driftslederen og direktøren.
»Vi har fokus på produktet. Vi forsøger hele tiden at udvikle det bedste produkt, der matcher forbrugerens forventninger. Kartoflen er ikke et så ensartet produkt som ris eller pasta, derfor er det en udfordring for os at holde en ens standard. Vi går ikke ud og reklamerer direkte, det er detailhandlens lod.
Men vi kan godt komme med ideer til kampagner i tilbudsaviserne og lignende,« siger Michael Sylvestersen-Platz.
Direktør i Danespo Food Ole Olesen er enig.
»Den største trussel mod os er, at folk ikke laver mad i samme grad som tidligere. Derfor skal vi gøre det så nemt for forbrugeren som mulig. Fx lave en kartoffel til suppe, en til stegning en til bagning - og hæfte opskrifter på emballagen. Men trods udfordringer er jeg fortrøstningsfuld,« siger han.
