Landmanden er en frihedselskende individualist, der gerne vil redde sine børn fra byens støj og kriminalitet. En kendt livsstilsekspert sætter landmandens livsstil under lup.
Danske landmænd er ikke typen, der ser noget galt i at købe skærekage på den lokale tankstation.
Livsstilseksperten Christine Feldthaus er berømt for at tage temperaturen på danskere.
Med sin hurtige, skarpe tunge og glimt i øjet er hun kendt i hele Danmark fra TV-programmet på DR1, 'Kender du typen', for at holde spejlet op foran os danskere og afsløre, hvem vi er, og hvilke livsstilstyper vi tilhører.
I sidste uge faldt livsstilsdommen over den danske landmand. Det foregik under åben himmel på en gammel gårdsplads i landsbyen Pederstrup på Ballerup Egnsmuseum i landboernes scenevante omgivelser med udsigt til marker og landbrugsdyr.
Fra idealist til direktør
"Det bliver sværere og sværere at sætte folk i bås, og vi kan ikke længere bare spidde folk, der bor på landet," lyder livsekspertens budskab.
"I dag har du idealistiske landmænd, der dyrker økologi og gerne vil passe på planeten Jorden. Du har direktøren med en højteknologisk virksomhed, hvor han tilfældigvis producerer grise, og så har vi deltidslandmanden med overalls og stråhat, der fløjter med fuglene."
Christine Feldthaus er gammel i gårde med livet på landet. Barndommen tilbragte hun nemlig i Sønderborg, inden hun i 1985 flyttede til hovedstaden, men hun opfatter sig selv som en god fusion mellem en københavner og en 'skabsjyde'.
Hendes første minder om livet på landet går tilbage til bedsteforældrene, der havde en grisevognmandsforretning ved Rangstrup i Sønderjylland, hvor faderen hjalp til.
Hun er opvokset med landet, gårde og 'oceaner af mad', som hun udtrykker og 'været helt derude, hvor kragerne selv har en gren med at sidde på'.
Finere mad og franske film er yt
Verden og den danske landmandstype har forandret sig, siden livsstilseksperten var barn. Hun synes, at det er svært at kategorisere landmanden som 'en type', men er samtidig ikke i tvivl om, at der blandt folk, der vælger at bo og arbejde på landet, eksisterer en række fællestræk.
"Folk på landet er knyttet sammen af værdier, der handler om, at de kan lide at være sig selv. Derfor køber de et stort stykke jord, hvor de selv er chefen og kan bestemme, om der skal ligge 600 bilvrag i baghaven, og hvor højt stereoanlægget skal spille," siger hun.
Naturen og lysten til at se sine børn vokse op uden byernes kriminalitet og bilos er også vigtigt for landboerne, forklarer hun og pointerer, at intellektuelle og kulturelle fællesskaber ikke er i høj kurs hos individualisterne på landet, der ifølge Christine Feldthaus ikke går så meget op i, hvad der sker ude i den store verden.
"Hovedparten af landmænd er ikke kulturkonsumenter, de er ikke optaget af globaliseringen og politisk korrekte franske film og gourmetmad og vil skide på, om de kører i miljørigtige biler. Livssynet er mere traditionelt, og det er ikke eventyrlystne explorer folk, der bosætter sig med 10.000 svin. Familien og det nære og lokale er grundstammen i tilværelsen."
Hendes småprovokerende syn på landmændenes livsstil fik hun i øvrigt rig lejlighed til at lufte i sidste måned i Sønderjyllands Landboforening i Vojens, hvor hun var inviteret til at holde sit foredrag med titlen 'Der er så dejligt ude på landet?'.
Mødet gav hende lidt at spekulere over.
"Det var et mere moderne billede, jeg fik i Vojens, end det, jeg havde i hovedet. Når jeg kom med udfald mod mændene, sad kvinderne og nikkede. De er ikke underkuede forklædekoner, men en ny generation af landbokvinder, der minder mere om urbane kvinder," siger hun og forklarer, at kvinder, der søger en landmand, typisk har de samme kerneværdier, der har dyder fra den patriarkalske tankegang.
Usexet fag holder unge væk
"Det er ikke sexet at være landmand. Vi lever i individets tidsalder og får hele tiden nye impulser og påvirkes af medierne. For de unge handler det om at sælge sig selv, være på og blive berømt. Derfor er det ikke lukrativt for de unge at gøre rent på en grisefabrik ude på landet," forklarer hun.
Tidens strømninger mod byerne med karriereræs og individet i centrum er dog ikke hele forklaringen på, at de unge holder sig væk.
Livsstilseksperten bruger i samme åndedrag lejligheden til at lange ud efter landmændene.
"Jeg tror, at landbrugets image trænger til en hovedrengøring. De forestillinger, vi har om landbruget, handler om et surmulende folk, der altid brokker sig. Ligesom med indvandrere hører vi i medierne mest om ballademagerne og rædselsfulde beretninger om, at vi har indtaget Riga og sætter kæmpe gylletanke op, der gør folk syge. Og det kan du altså ikke sælge billetter på."
Som kommunikationsrådgiver gennem 20 år har hun derfor svært ved at forstå, at landbruget ikke gør mere for at pleje sit image.
"Jeg vil slå hårdt ned på, at landmændene er nødsaget til at stå op på stolene og vise forskelligheden og mulighederne i faget. Problemet er, at byboerne ikke ved, hvad det går ud på, andet end at landmændene bor derude for sig selv og producerer en helvedes masse svin, som vi eksporterer. Oven i købet med skuldersår."
Fuglefløjt og renæssance
Image eller ej. Livsstilseksperten afslører, at hun har læst på landbrugslektien og bidt mærke i, at antallet af landbrugsbedrifter er faldet markant.
"Mange af landsbysamfundene er helt uddøde, og det er skrækkeligt at se på. Før var der en bager, brugs, slagter og lidt kulturelt sammenhold, men i dag tænker jeg: Hold op hvor er her tomt. Det er rene sovebyer," udbryder Christine Feldthaus, der elsker at tage på cykelture med familien i det danske landskab.
Hun tror dog, at livet på landet får en renæssance.
"Jeg tror, der kommer liv derude igen. Der er en lille tendens til modreaktioner fra folk, der er ved at kaste op over de højtforbrugende samfund, hvor man skal være på hele tiden. Fremtidsforskning viser også, at efter perioder med for meget by og støj opstår en modtendens, hvor folk bryder ud og søger at komme ned i tempo og tilbage til naturen." Christine Feldthaus vil ikke afvise, at hun selv en dag pakker bykufferten og rykker på landet.
"Jeg føler mig tiltrukket af stemningen og naturen på landet. Du møder noget, der er større end dig selv, og hvor du er brik i noget større. Det opdager du ikke i byerne, hvor man har så travlt med at iscenesætte sig selv."
Kan du kende dig selv?
Christine Feldthaus forklarer, at danskerne kan opdeles i ni forskellige segmenter/typer, og at selvstændige landmænd, detailhandlere og håndværksmestre er stærkt repræsenteret i den individ-orienterede type, der blandt andet er kendetegnet ved, at personerne:
l Bor vest for Sjælland, især i Jylland
l Ikke interesserer sig for samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål
l I høj grad koncentrerer sig om deres egen tilværelse og succes
l Stemmer på Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti
l Interesserer sig for motoranliggender og biler
l Foretager deres indkøb i discountbutikker eller større supermarkeder
l Har en traditionel dansk madkultur
l Læser hellere regionale, lokale samt gratis ugeaviser end de landsdækkende
l Ofte tænder radioen
Vil du læse mere om den individ-orienterede type og måske teste din egen 'type', kan du gå ind på Gallup Kompas: www.gallup.dk
@..Bylinestreg:elt@landbrugsavisen.dk
Se videoklip af interviewet...
med Christine Feldthaus på
www.landbrugsavisen.dk
