KL giver op: Ikke muligt at nå i mål med aftaler

Det er problem, at landmænd tager afgørelser om BNBO-erstatning videre til overtaksationskommissionen, mener KL, men det er en forfejlet kritik, mener flere parter.

Situationen omkring de frivillige BNBO-aftaler, som kommuner og landmænd har til udgangen af i år at nå til enighed om, spidsede i denne uge til. Fra Kommunernes Landsforening (KL) lød det nemlig, at de kaster håndklædet i ringen. Det er ikke muligt at nå i mål, da landmænd ’i stort set alle de aftaler, der er forsøgt indgået’, går videre til overtaksationskommissionen, lød det fra KL-direktør Laila Kildesgaard til flere medier. Ifølge KL bør systemet omkring de frivillige aftaler laves om, så det ikke kan betale sig for landmænd at tage spørgsmålet om erstatning videre til overtaksationskommissionen.

Tyndt grundlag

Meldingen fra KL kommer, efter at det i de seneste år især er kommunerne, der har fået kritik for, at det går meget langsomt med de frivillige aftaler. I to år i træk har miljøministeren kritiseret kommunerne for ikke at være færdige med arbejdet omkring de risikovurderinger, som er hele forudsætningen for, at en kommune og en landmand kan blive enige om en aftale om erstatning for, at landmænd ikke længere må bruge sprøjtemidler i BNBO.

Fra Anders Panum, miljødirektør i L&F, lyder det, at det ikke giver mening at sige, det er urimeligt, at man bruger taksationssystemet til at finde ud af, hvad værditabet er i de tilfælde, hvor kommuner og lodsejere umiddelbart ikke kan blive enige om en aftale. Landmænd er af et næsten enigt folketing på Christiansborg blevet lovet fuld erstatning på markedsvilkår for det værditab, som de kommer til at få af indgrebet.

»Fuld erstatning er jo altid noget, der skal vurderes hver gang for den konkrete bedrift og jordværdierne i det område. Så for landmænd, og sådan set også for myndighederne, er overtaksationskommissionen en afgørende retssikkerhed, som man har. Kan man ikke blive enige, så har man altså et sted at gå hen«, siger Anders Panum, der påpeger, at KL-direktøren også danner sine konklusioner på et tyndt grundlag.

Tal fra Miljøministeriet viser, at der blot er tilbudt frivillige aftaler i 63 BNBO samlet over hele landet. Det skal ses i lyset af, at KL efter arbejdet med risikovurderingerne, som nu skulle være afsluttet, har vurderet, at der findes 1.893 BNBO, hvor der forsøges at blive indgået frivillige aftaler.

Absurd melding

Fra Torben Hansen, formand for Gefion og planteformand i L&F, lyder der hård kritik af KL.

»Det er jo en fuldstændig absurd melding. Først laver man (kommunerne, red.) selv alle risikovurderingerne af BNBO. Derefter vil man så selv fastsætte erstatningen og så pille retssikkerheden ud af det hele. Så bliver det selvfølgeligt gjort meget nemt for dem selv, men det er altså en retsstat, som vi lever i«, siger han.

Han fortæller, at han i sit virke som sjællandsk landboformand er blevet kontaktet af mange østdanske landmænd, som ikke kan forstå, at de slet intet har hørt fra de kommunalt ejede vandselskaber, når det kommer til spørgsmålet om, hvilken erstatning de kan få for ikke længere at måtte bruge sprøjtemidler på arealer, som er betegnet som BNBO.

Faktaboks

Slut med pesticider i BNBO

  • I januar 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at det skal være slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne i de såkaldte BNBO.
  • I december 2019 blev der vedtaget en lov, der pålagde kommunerne at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022. Det er også inden da, at det er muligt for lodsejere og kommuner at blive enige om frivillige aftaler. I 2023 er det ventet, der bliver et indført et nationalt forbud mod pesticider i BNBO. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle