Afgifter og lavbundsjorder er blandt de vigtigste klimatiltag, landbruget kan tage i brug, mener Klimarådet.
Hvordan når Danmark en klimareduktion på 70 pct. fra 1990-niveau i 2030?
Det er det store spørgsmål, som det uafhængige ekspertpanel Klimarådet i denne uge har givet sit bud på.
I en 150 sider lang rapport udpeger rådet, hvad der bør gøres inden for sektorer som transport, energi, industri, landbrug osv.
I rapporten kommer rådet frem til, at vi kan nå 60 pct. reduktion i 2030 med kendte virkemidler, som f.eks. udtagning af lavbundsjorder inden for landbruget, omstilling af transportsektoren mv.
Derfor skal der en vis mængde udvikling til, før vi kan nå de sidste 10 procentpoint, og dette behandler Klimarådet også.
Dyrere kød og mælk
I rapporten lægger rådet op til en betragtelig afgift på udledning af CO2 på hele 1.500 kr. pr. udledt ton, hvilket fik en hård medfart af erhvervslivet.
Rådet lufter desuden idéen om en afgift på klimabelastende fødevarer, uden det dog bliver uddybet nærmere.
Alene med en generel CO2-afgift har Klimarådet beregnet, at oksekød vil koste 26 kr. mere kiloet i 2030, ligesom mælk vil stige med 2 kr. pr. liter.
Idéen med afgifter huer ikke ligefrem Landbrug & Fødevarer- formand Martin Merrild.
»Erfaringerne fra fedtafgiften tyder på, at en afgift ikke vil have nævneværdig indflydelse på forbruget. Og at afgiften i overvejende grad vil ramme forbrugere med lave indkomster, da de bruger en større del af indkomsten på forbrug (herunder madvarer) end personer med høje indkomster«, sagde han, da rapporten landede.
Meget mere end afgifter
Omvendt var der flere ting i rapporten, som Martin Merrild og dansk landbrug finder meget mere spiselige. For eksempel nævner Klimarådet udtagning af lavbundsjorder som det redskab med størst potentiale af de virkemidler, vi kender på nuværende tidspunkt.
Det går hånd i hånd med det forslag, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening sammen fremlagde, om at tage 100.000 lavbundsjorder ud af drift.
I rapporten regner Klimarådet med at udtage 50.000 ha, mens regeringen i sin finanslov har afsat penge til at udtage omkring 15.000 ha i 2030.
Derudover kan L&F bakke op om rådets anbefalinger om bedre håndtering af gylle, metanreducerende foder til kvæg og omlægning af produktionsarealer til græs og energipil.
1. Forsuring og køling af gylle
Det er kendt, at man som landmand kan reduce-re både ammoniakfordampning og også udledning af metan og lattergas ved at forsure gylle. Netop en bedre håndtering af gylle, ved bl.a. forsuring, er blandt de tiltag, Klimarådet peger på i sin rapport.
Ifølge rådet vil det give en reduktion på 0,4 mio. ton CO2e i 2030 ved en øgning af forgasning, forsuring, hyppig udslusning og køling af gylle.
Forsuring er især interessant de steder, hvor biogas ikke er rentabelt, selv om det dog ikke er tilladt for økologer.
Rent samfundsøkonomisk er biogas et dyrt tiltag, mens de resterende ses som billige.
2. Mere skov, græs og energipil
Omlægning af 100.000 ha produktionsjord kan ikke bare lagre CO2 på både kort og lang sigt, men kan også være med til at beskytte særlige miljøzoner og øge biodiversiteten.
Sådan lyder anbefalingen fra Klimarådet, der vil omlægge 50.000 ha til skovrejsning, 25.000 til permanent græs og 25.000 ha til produktion af flerårige afgrøder, f.eks. energipil.
Det vil sammenlagt give en reduktion på 0,4 mio. ton CO2e i 2030, inklusive kulstofbinding, og rådet påpeger, at skov vil fortsætte med binde CO2 længe efter 2030.
For at undgå lækage, altså at produktion flyttes til udlandet, bør man prioritere de dårligste produktionsjorder først.
3. Ændret foder skal give renere prutter
Der bliver forsket på højtryk i, hvordan man kan reducere udledningen af metan fra køernes prutter og bøvser. Ifølge Klimarådet kan en tilføjelse af plantefedt til køernes foder give en reduktion på ca. 8 pct. Rådet gør opmærksom på, at det kan øge metanindholdet i gødningen, som dog kan afgasses.
Produktionen af plantefedt i udlandet kan samtidig give et klimaaftryk, som bør minimeres, skriver rådet.
I alt har ændring i foderet et reduktionspotentiale på 0,2 og 0,1 mio. ton CO2e for henholdsvis malkekvæg og øvrigt kvæg. De samfundsøkonomiske omkostninger bliver 1.000 kr. pr. ton CO2e for malkekøer alt efter forskellen i prisen på korn og plantefedt.
4. Stort potentiale i de lave jorder
Der bliver talt meget om udtagning af lavbundsjorder, og det er med god grund. Oversvømmelse af de lavtliggende arealer kan sætte en prop i en gevaldig udledning af klimagasser, og derfor påpeger Klimarådet da også, at netop dette virkemiddel har det største potentiale blandt de kendte midler.
I sin rapport peger rådet på, at udtagningen er et tiltag, der kun i lav grad skubber produktion til udlandet, da jorderne ofte er af ringe produktionskvalitet.
Med 50.000 ha udtagede lavbundsjorder kan man reducere udledningen med 1,4 mio. CO2e i 2030.
Man skal dog holde sig for øje, at der er udfordringer som f.eks. en øget udledning af fosfor til det nærliggende vandmiljø, som der skal tages højde for.
5. Meget mere biogas
Biogas spiller en central rolle i Klimarådets anbefalinger, hvor rådet anbefaler, at produktionen vokser til omkring 35 petajoule i 2025 - i 2020 ligger den på omkring 20 PJ.
Rådet foreslår dog en omlægning af støtten til biogas, så der kun anvendes biogas til elproduktion, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner, mens det resterende skal opgraderes til naturgas.
Derudover skal støtten afspejle de klimagavnlige effekter, produktionen af biogas giver. F.eks. reduceres metan, når man biogasser gylle, men ikke ved halm. Rådet foreslår en opdeling af støtten for landbrug og energi.
Klimarådet understreger til slut, at udslip fra biogasanlæg skal dokumenteres og elimineres hurtigst muligt.
6. Nye vaner med flere planter
Med en stadig voksende verdensbefolkning skal fødevareproduktionen i fremtiden i højere grad være plante- og/eller laboratoriebaseret.
Det vurderer Klimarådet i sin rapport, hvor det skriver, at produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derfor skal forbrugernes vaner ændres.
Øget dansk efterspørgsel på plantebaserede fødevarer betyder dog ikke nødvendigvis en reduktion af den animalske produktion i Danmark, hvis danske bønder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, skriver rådet.
Det er meget svært at vurdere, hvad en omlægning af forbrug og produktion af fødevarer i Danmark vil betydning for den danske udledning i 2030.
7. Maskiner på el og uden fører
En udvikling af landbrugets maskinpark kan reducere dieselforbruget og dermed udledningen af CO2 i fremtiden, påpeger Klimarådet.
Selv om store dele af maskinparken ikke egner sig til at blive elektrificeret, er der en del, der kan blive elektrificeret med batteri eller hybridløsninger. Rådet peger også på en fremtid med førerløse maskiner, som dermed bliver mindre og lettere.
Området kræver analyse, vedkender rådet, der peger på, at afgiften på diesel i landbruget er meget lav.
I et groft skøn vurderes det, at der er et potentiale for at reducere de forventede udledninger fra maskinparken med 20 pct. i 2030, hvilket svarer til 0,2 mio. CO2e.
8. Ny teknologi med stort potentiale
Pyrolyse er kort sagt en særlig iltfri proces, hvor man opvarmer organisk materiale, hvorefter materialet frigiver gas og bliver til biokoks.
Det kan være gylle eller restprodukter fra landbruget, f.eks. halm. Gassen kan blive til flydende brændsel, mens biokoksen kan pløjes ned i marker og faktisk potentielt har jordforbedrende egenskaber, skriver Klimarådet i sin rapport.
Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål, ligesom teknologien er meget uafprøvet, men potentialet er stort, vurderer DTU, der forsker i området. Der er et teknisk potentiale for en reduktion på 12 mio. ton CO2e om året, og virker teknologien, kan en tredjedel af dette nås i 2030, lyder vurderingen.
