Kloakmester sørger for alt det praktiske

Prisen for et anlæg kan let løbe op i 70.000 kr.

Hvis man er en af dem, der har fået et påbud fra kommunen, er første trin i processen at kontakte en kloakmester, der står for alt det praktiske, herunder kontakten til kommunen, forklarer kloakmester Jan Ohmann.

Kloakmesteren besigtiger forholdene blandt andet med hensyn til afstanden til grøfter, søer og vandboringer. Jordbundsforholdene og grundvandsstanden er andre forhold, der spiller ind ved valget af anlæg.

68.000 kr.

Når der er valgt et anlæg, indgås der en skriftlig aftale, og der laves et tilbud.

Jan Ohmann nævner en pris på et typisk anlæg fra en af udbyderne på 68.000 kr. plus tilslutning.

Han opfordrer til altid at aftale indkøb af materialer sammen med kloakmesteren, så man er sikker på at få 20 års garanti.

Når anlægget er lavet, sørger han for færdigmelding og få en fra kommunen til at tage det i brug.

Samtidig indsendes en færdig tegning, og der laves en vedligeholdelsesplan.

Svært at nå det

Ifølge Jan Ohmann er det meget forskelligt, hvor langt kommunerne er nået. Nogle er godt i gang, mens andre ikke er begyndt endnu.

Han frygter, at det bliver svært at nå at lave alle 40.000 anlæg på tre år med knap 3.000 kloakmestre i landet, hvoraf kun halvdelen opererer i det åbne land.

Han gør opmærksom på, at man risikerer at få en politianmeldelse og en bøde, og man skal ikke regne med at få udsættelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle