Kommunen retter fejl, hvis de tilfældigvis opdager dem, eller landmanden gør opmærksom på dem.
Når landmand Peder Ulrik Pyndt oplever, at der er fejl i randzonekortene, er det ikke så mærkeligt. Ifølge Jim Dalhof Hansen, miljøplanlægger i Guldborgsund Kommune, er randzonekortene gamle kort fra amternes tid, der viser, hvor der er vandløb og søer. Kortene blev lavet på baggrund af luftfotos først i halvfemserne.
»Vi går ikke rundt og tjekker samtlige søer. Hvis der er forsvundet et vandhul eller kommet et nyt, retter vi det først, hvis vi opdager det, eller nogen beder os om det,« siger han.
Miljøafdelingen har nemlig slet ikke kapacitet til at eftertjekke de tusindvis søer og vandløb. Han er også bekendt med, at der mange steder blot er tegnet en cirkel og ikke nøjagtigt rundt om vandhullerne.
Inden NaturErhvervstyrelsen offentliggjorde randzonekortene, var de i høring hos kommunerne, men det var uoverkommeligt at tjekke alt, mener Jim Dalhof Hansen.
»Vi har 7.000 vandhuller,« siger han.
Samtidig understreger han, at hvis der ikke er en sø, kan man bare lade være at lave en randzone.
Hos Landbrug & Fødevarer mener direktør Flemming Nør-Pedersen, at kortenes kvalitet er stærkt kritisable.
»I betragtning af, hvor indgribende et krav randzonerne er, er det helt berettiget at forvente, at kortene er korrekte,« siger han og fortsætter:
»Det er dybt urimeligt at skalte og valte med landmændene, og det er også derfor vi forfølger randzoneloven i Østre Landsret.«
