I den offentlige debat refereres ofte til overskuddet på betalingsbalancen som argumentation for, at Danmark ikke er konkurrenceevnemæssigt udfordret. Pointen er, at Danmark har overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det betyder, at værdien af varer og tjenester, som sælges til udlandet, løn- og formueindkomster og andre overførsler fra udlandet, er større end summen af de beløb, der går den anden vej.
Det lyder besnærende, men det er altså ikke den hele sandhed. World Economic Forum udgiver årligt en detaljeret rangering af de enkelte landes konkurrenceevne (GCI). Nu kan man mene meget om World Economic Forums opgørelse af konkurrenceevnen, men der er trods alt en del pointer, man kan tage med sig. Indekset sammenligner indikatorer inden for en lang række områder, der bliver vægtet i forhold til det økonomiske stadie, som det pågældende land befinder sig på.
Vigtigheden af faktorerne er derfor ikke de samme for Danmark, som for eksempelvis Burkino Faso. Landene bliver målt på mere end 100 forskellige parametre. Det er f.eks. indskrivning på uddannelse, etisk opførsel hos firmaer og forekomst af HIV.
To af de lande, der rangerer i topfem på World Economic Forum, USA og Finland, havde underskud på betalingsbalancens løbende poster i 2013. I top 20 var det seks af landene, der havde underskud på betalingsbalancens løbende poster. Omvendt havde lande som Libyen og Østtimor i 2012 meget store overskud på deres betalingsbalance, men begge landes konkurrenceevne lader en del tilbage at ønske.
Den manglende sammenhæng understreger, at man skal være varsom med at bruge betalingsbalancen som et mål for konkurrenceevne. Man er ikke nødvendigvis god til at eksportere varer, fordi man køber tilsvarende mindre i udlandet. I stedet bør man i højere grad skele til f.eks. lønkonkurrenceevnen eller skatter og afgifter, når man skal vurdere et lands konkurrenceevne.
Ser man på de seneste 15 års udvikling i konkurrenceevne målt i løn og produktivitet, har Danmark tabt betydeligt terræn. Siden 2000 har Danmark således tabt 10-15 pct. i lønkonkurrenceevne. Selvom der er sket forbedringer de seneste år, er der fortsat lang vej, før vi har genetableret konkurrenceevnen fra 2000. Så min påstand er, at overskud på betalingsbalancens løbende poster ikke nødvendigvis betyder, at vi ikke har et konkurrenceevneproblem.
