Politikerne burde have undersøgt konsekvenserne af vandløbenes ændrede vedligeholdelse, vurderer rapport fra Fødevareøkonomisk Institut.
Af Majken Lenskjold
Ingen ved præcist, hvor store konsekvenser vandplanernes ændrede vandløbsvedligeholdelse vil få for landbruget, og det burde politikerne have undersøgt. Det fremgår af en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut.
»Det er snart to år siden, at politikerne startede med at tænke på at ændre vandløbsvedligeholdelsen, og det er ærgerligt, at man ikke har iværksat flere analyser og forsøg til at undersøge, hvad konsekvenserne er,« siger seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut Brian Jacobsen.
Han forklarer, at vandplanerne tager udgangspunkt i et groft skøn fra DMU på 30.000 hektar landbrugsjord, der vil blive påvirket. Men man ved det reelt ikke.
Skånsomt til værks
Forskerne anbefaler derfor, at myndighederne går skånsomt til værks, og rapporten kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan vandplanerne kan gennemføres, så konsekvenserne bliver så små som muligt. Det kræver blandt andet, at lodsejeren inddrages i vurderingen af, hvor meget grøde der bør skæres, og hvilken metode der skal anvendes.
»Den enkelte lodsejer kan have værdifulde erfaringer. For eksempel fra tidligere, hvor der har været meget vand i vandløbet på grund af meget nedbør, og hvordan det har påvirket driften,« siger Brian Jacobsen og anbefaler, at myndighederne gennemfører den ændrede vedligeholdelse lidt ad gangen for at kunne holde øje med effekten.
»En del steder er grødeskæringen ret omfattende. Her er der jo ingen grund til at gå fra at have grødeskåret meget til slet ikke at gøre det. Det ideelle vil være, hvis man kan se, at man kan opnå ønsket miljøkvalitet med mindre indsats og lavere konsekvenser,« siger Brian Jacobsen.
Udsæt indsats
Han fremhæver desuden, at hvis konsekvenserne for landbruget bliver større, end politikerne har regnet med, må antallet af vandløb i vandplanerne reduceres, da der er afsat præcis 52 mio. kr. til kompensation.
»Det er jo ikke sikkert, at beløbet er stort nok, men det er den politiske ramme i første periode,« siger han.
Viceformand Henrik Frandsen fra Landbrug & Fødevarer glædes over, at forskerne bakker op om landbrugets synspunkter.
»De siger jo præcist det, vi har sagt fra starten af. Vandplanerne bygger på et alt, alt for groft skøn, og det er på tide at lave konsekvensvurdering af hvert enkelt vandløb,« siger han.
Vicedirektør i Naturstyrelsen Helle Pilsgaard kender endnu ikke rapporten, men vil se nærmere på den.
»Vi har arbejdet ud fra den bedst tilgængelige viden fra forskningscentrene og er nu ved at lave en administrationsmodel sammen med KL. Derudover skal der ske en konsekvensvurdering på hver eneste vandløbsstrækning, og ingen indsatser bliver gennemført uden denne vurdering. Fremadrettet forventer jeg, at netop konsekvensvurderingen kan give os yderligere viden« siger hun.
