Afgrøderne har fået knubs af det varme efterår og det kolde, nedbørsrige forår. Men trods strukturskader, tilbagesatte marker og havrerødsot, peger planteavlskonsulenter over hele landet på, at høsten sagtens kan ende godt.
En rundringning til fem landboforeninger fordelt over hele landet vidner om en indtil videre udsædvanlig sæson, hvor forskelligartethed, flot og forfærdeligt er kodeordene.
»Det kræver mere varme, hvis vi skal have en normal hvedehøst. Kulden og nedbøren har sat udviklingen tilbage, ligesom vi har en del marker, der er kraftigt angrebet af havrerødsot,« siger Lars Jørgensen, planteavlskonsulent i LMO.
Han understreger dog, at der stadig er mulighed for at få en normal hvedehøst.
»Vi har mildt sagt ikke haft nogle marker, der har manglet vand. Og det fugtige vejr har givet langt færre problemer med skadedyr, hvis vi får sol og varme frem til høst, tror jeg på en normal høst i vinterhveden,« siger Lars Jørgensen.
Han tilføjer, at vårbyggen står meget forskelligt, men han tror på en middelhøst - dog med store udsving markerne imellem. Rapsen tyder på en god høst.
Yderlighederne hersker
I Sønderjysk Landboforening nikker de genkendende til det noget brogede billedet af, hvordan afgrøderne står.
»Havrerødsoten har været hård ved vintersæden, en del vinterbyg og hvedemarker er sået om. Ellers ser vintersæden fornuftig ud. Man er kommet lidt for tidligt i gang med svampesprøjtning på grund af det kolde vejr, det har betydet en ekstra sprøjtning,« siger planteavlskonsulent Anders Smedemand Musse.
»Vi ser en stor adspredelse i, hvordan vårsæden står. Nogle fik sået den 15. marts, mens andre måtte vente til 15. maj. Vårbyggen er præget af blød jord og har stået og pebet længe ude i markerne. Vi har manglet varme og fået strukturskader i jorden, så udbytterne kommer flere steder til at ligge under middel, når vi ser frem mod høsten, måske 10 - 20 procent ringere end sidste år,« fortsætter han.
Majsen er slet ikke til at tale om, den har ifølge landboforeningen ’fået en hård start’. Og mange steder vil den give 2.000 - 2.500 foderenheder mindre pr. hektar end i et normalt år.
Fantastisk rapsår
Men den enes død er den andens brød, og vinterrapsen står generelt kanon.
»Jeg mindes ikke at have set så flotte vinterrapsmarker før. Vinteren har været mild, og vi har næsten ikke nogle skadedyrsproblemer. Den står rigtig godt, og det gælder både linjesorter og hybrider,« siger Jørgen Ravn, konsulent hos Gefion.
Han tilføjer, at de på Sjælland også har hvedemarker, der har været slemt ramt af havrerødsot, og det betyder formenligt en dårligere høst end sidste år. Vårbyggen står, ifølge Jørgen Ravn, fornuftigt.
På Fyn tegner samme billede sig.
»Det ser fint ud. Vinterrapsen står pænt, der har være en god lang blomstring. Hveden er okay, men mangler varme. Vårbyg står overordnet godt men med stor spredning. Majsen har det ikke ret godt,« lyder det fra Rune Munch-Andersen, seniorkonsulent hos Patriotisk Selskab.
På Lolland står afgrøderne generelt godt, dog har kulden sat roerne tilbage i udviklingen.
»Det ser okay ud, men vi er to til tre uger senere end sidste år, så vi ønsker mere sol og varme,« siger Bo JM Secher, planteavlskonsulent, DLS.
Faktaboks
Godt og skidt
- Godt: Færre skadedyr, rapsen har haft gode betingelser, og markerne har ikke manglet vand.
- Skidt: Der har været behov for ekstra svampesprøjtninger, vejret har givet stor spredning fra mark til mark, ekstreme angreb af havrerødssot.
