Kontrol dumper hver 10. MFO-efterafgrøde

NaturErhvervstyrelsens kontrol med MFO-efterafgrøder er afsluttet planmæssigt 27. oktober. Resultatet er, at 90 pct. af de i alt 1.250 kontrol-sager er godkendt uden bemærkninger, mens 10 pct. har fået anmærkninger, som har udløst høringsbreve til landmændene.

Det viser ifølge Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion, at der er behov for at ændre de danske regler, som skaber unødvendige problemer for danske landmænd.

Usikre værktøjer

Torben Hansen kritiserer bl.a. den »kæmpe udfordring« det er, at danske landmænd ikke, som deres kolleger i EU, har mulighed for at anvende kvælstoffikserende afgrøder og læhegn som MFO-arealer.

»I stedet presses vi ud i at opfylde MFO-kravene med usikre værktøjer, såsom udlæg af græs, som NaturErhverv tidligere har fremhævet som det sikre valg. Nu viser det sig, at det er det mest usikre, fordi det er svært at opnå den krævede dækningsgrad af arealerne,« siger Torben Hansen.

Trappemodel må ændres

Den er også gal med trappemodellen, som kontrollørerne benytter i deres vurdering af MFO-efterafgrøder.

Modellen fastlægger, hvor stor en del af arealet, en efterafgrøde skal dække på et givet kontroltidspunkt. Men modellen vil i mange år være helt urealistisk at opfylde, da den er udarbejdet i 2014, et nærmest historisk gunstigt år for efterafgrøder.

»Trappemodellen skal revideres. Man må sige, vi forstår at gøre tingene vanskelige for os selv her i Danmark. Det er en ren dansk opfindelse,« siger Torben Hansen.

Svar på høringsbreve

Torben Hansen opfordrer alle landmænd, der har fået høringsbreve med anmærkninger efter kontrol, til at reagere med argumenter og fotodokumentation.

»Det er meget vigtigt, at vi får lagt pres på for at få ordningen ændret, så den bliver mere lempelig og tager mere hensyn til de vejrmæssige variationer, vi lever med.«

Torben Hansen anerkender, at NaturErhverv kom i mål med kontrollen til tiden.

»Så må vi kunne forvente at få vores EU-udbetalinger til tiden.«