Koste klar til lynlevering

Firma:KT Maskiner Stand:C2712

Hos KT Maskiner kan det mærkes på interessen for koste, at der er varslet frost senere på ugen. Således blev der allerede solgt koste på standen på Agromeks første dag. -Men hvis lageret skal tømmes, skal der dog helt andre kræfter i sving.

»Jeg har typisk 60 til 100 fejemaskiner på lager« forklarer Poul Andresen, ejer af KT Maskiner.

Det er nemlig, ifølge ham vigtigt at kunne levere lynhurtigt. »Mit salg er lige nu overvejende til professionelle og semiprofessionelle. Hvis en byggeplads eksempelvis får påbud om at rengøre en vej, så skal de have kosten næste dag« forklarer han, og mindes da han for nylig kunne levere en kost til en byggeplads morgenen efter at den blev bestilt.

Udover at sælge direkte til slutbrugerne, leverer KT-Maskiner også deres Tuchel-koste til flere danske fabrikanter.

KT Maskiner sælger også minilæssere af mærket, Uni Loader, og bæltepickupper fra Dekker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle