Kuhns topsæt får ti meters arbejdsbredde

Med ny frontskårlægger og hydraulisk sideforskydning af agtersektionerne når Kuhn ud på 9,9 meters arbejdsbredde.

Kuhns nye tripel-storebror i skårlæggerfamilien udvider den maksimale arbejdsbredde med crimper fra 8,8 til 9,9 meter.

Sættet består af den nye frontskårlægger FC 3525 med 3,5 meters arbejdsbredde og de to nye FC10030-agterskårlæggere med 3,5 meters arbejdsbredde hver.

De kan hydraulisk sideforskydes fra traktorkabinen under skårlægningen op til 50 cm i alt for at opnå optimalt overlap, også på uregelmæssige og kuperede marker.

Variabel discafstand

Alle tre sektioner er udrustet med Kuhns vedligeholdelsesfri OptiDisc-knivbjælker med variabel afstand mellem de enkelte knivtallerkner for at arbejde optimalt også i tynde afgrøder.

Knivbjælkerne har desuden Kuhns egen ProtectaDrive-overbelastningssikring samt LiftControl-kollissionssikring.

Valgfrihed mellem nylon- og stålcrimperfingre

Kendetegnende for de store Kuhn-skårlæggere er blandt andet den gode plads inde i selve maskinen, som gør det muligt at holde en høj og jævn fremkørselshastighed - også ved tidlige slæt med, hvad der svarer til i omegnen af 4.000 foderenheder græs pr. hektar.

Som noget nyt fås crimperen nu også med stålfingre mod før kun nylon, hvilket yderligere nedsætter tidforbruget til dagligt eftersyn og vedligehold. Crimperens aggressivitet kan reguleres manuelt i fire trin.

Samtidig er designet på en række punkter gjort mere arbejds- og servicevenligt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle