Kun i foderstoffen passer de på corona

Jack van Puijenbroek (19) fra Løgumkloster er i udlandspraktik med studiekammeraten Nicklas. Begge arbejder på Foens Farm ved den lille by Wolf Point i Montana, USA, et planteavlsbrug på 3.000 hektar, hvor de danske unge sår og tromler, kører gødning ud og servicerer maskiner, som især har Jacks store interesse.

Praktikværten er oprindelig dansk, men nu amerikansk statsborger, så de tre taler engelsk i hverdagen, også når de kommunikerer via walkie-talkie. Frekvensen deles af 20 farmere, som alle skal kunne følge med.

Corona er nærværende, selv om man synes, det især er et New York-problem. I den lille by er der 5-6 smittede. I butikkerne må der højst være 30 ad gangen. Landmændene tager det generelt mere afslappet, dog ikke den lokale foderstof, hvor man ikke må komme tæt på personalet. »Hvis de bliver syge, er der ingen til at tage over«.

I fritiden er de mest hjemme, for alt er lukket, også fastfood-restauranter. Deres vært har kørt dem rundt på egnen, hvor de har hilst på andre farmere. »Når man møder nogen, begynder de bare at snakke. Alle kender hinanden. Det er vanvittigt, så flinke de er«.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle