Kun to procent får medhold i klage ved klagecenter

Advokat kritiserer Fødevareministeriets klagecenter for at kræve modsat bevisførelse, når det gælder krydsoverensstemmelse.

Kun i to procent af tilfældene, hvor landmænd klager til Fødevareministeriets Klagecenter over kontrollen af krydsoverensstemmelse og enkeltbetaling, ændrer klagecentret afgørelsen, så landmænd får ret eller delvist ret. Det viser klagecentrets egen statistik fra 2011.

Derfor møder centret skarp kritik fra advokat Mie Letager Nielsen, der ofte fører klagesager over veterinærkontrollen for landmænd.

"Klagecentret mener, at bevisførelsen er løftet, i og med at Fødevarestyrelsens egne kontrollører har lavet en kontrol. Så kan vi forsøge at føre beviser, men vi kan ikke komme igennem, uanset hvad vi gør, for vi skal løfte en bevisbyrde, som er omvendt, og bevise at landmanden ikke er skyldig," siger Mie Letager Nielsen, Interlex Advokater.

Hun forklarer, at heller ikke en besætningsdyrlæges ord eller statistikker vægtes særlig tungt i klagecentret.

 

Kryds fingre for politiet

Fødevareministeriets Klagecenter er sidste instans for klager over administrative afgørelser i forbindelse med krydsoverensstemmelse - medmindre man ønsker at stævne staten eller gå til Ombudsmanden.

"Det er sjældent, man krydser fingre for at blive politianmeldt, men det skal man nærmest være glad for. For så kan sagen komme for domstolene, og her gælder en almindelig bevisbyrde som i dansk ret," siger Mie Letager Nielsen.Det kun er styrelserne, der i de administrative tilfælde med krydsoverensstemmelse kan beslutte, om en sag skal gennem politiet og dermed domstolene. Og her er advokaten ganske sikker på, at landmanden er mere gunstigt stillet.

"Der er ingen tvivl om, at det sker i væsentligt højere grad, at en afgørelse bliver lavet om i retten, og en bøde for eksempel bliver nedsat," siger hun.

Dette findes der dog ikke statistik på.

 

Rigtige afgørelser

I Fødevareministeriets Klagecenter understreger kontorchef Susie Hosainzadeh, at centret ikke er forudindtaget.

"Kontrollørerne er uddannet til det arbejde, de laver, så der er stor sandsynlighed for, at de har ret, men hvis det viser sig, at de ikke har det, finder vi ud af det," siger hun og forklarer, at landmanden bliver partshørt.

Men er I på forhånd på myndighedernes side?

"Slet ikke. Så kunne vi lige så godt lade være med at behandle klagesager. For os handler det om at finde faktum," siger hun.

Beviser jeres statistik ikke, at I antager, at kontrollørens ord er faktum?

"Nej, den viser, at styrelsen i de fleste tilfælde har lavet en rigtig afgørelse."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle