At holde køer har i århundreder været indbegrebet af at være landmænd. Vi skal ikke mange år tilbage for at finde den tid, hvor svin og fjerkræ blot var supplement til høvederne. Det betød, at fjerkræ- og svineproduktionen kunne starte på en frisk, da industrialiseringen af landbruget for alvor satte i gang i 70erne, mens kvægbruget noget længere hang fast i traditionerne.
Sådan er det ikke længere. Hvis man løfter blikket lidt fra den daglige udvikling, ses det klart, at kvægbruget det sidste årti har gennemgået en revolution uden sidestykke. De nøgne tal afslører udviklingen: For bare ti år siden var det færre end et ud af hundrede kvægbrug, der producerede mere end 1.000 ton mælk. I dag gælder det næsten halvdelen - en 50-dobling på et tiår. Og de nye kvægbrugere er unge: Over en tredjedel af mælken hentes hos gårdejere under 40 år.
Større brug og yngre ejer sætter sit præg. Robotter og karruseller fortrænger gamle teknikker, fodringen automatiseres og nye, it-baserede styringsværktøjer vinder frem. De unge, fremadstormende kvægbrugere vil have lov at agere som enhver anden erhvervsdrivende og har en helt anden utålmodighed og dristighed, end sektoren har været vant til. Oveni kom så sidste års dramatiske prisændring, der også gjorde kvægbrug til en fair forretning.
Det er altså et erhverv med al mulig grund til selvtillid, der på mandag samles til kongres i Herning. Det kan og bør man markere med stolthed - og så samtidig erkende, at udviklingen også giver nye udfordringer. Omgivelserne stiller andre krav, og den enkelte kvægbruger har også helt andre behov end for blot få år siden. Dansk Kvægs mod til åbent at diskutere også de ømme punkter viser, at disse udfordringer vil blive mødt.
