Peder Philipp, Dansk Kvæg: "Vi må tilpasse os de rammer, samfundet stiller op - ellers er der andre der stiller betingelserne for, hvordan vi skal producere."
"Hvem siger, at man bare skal blive stor for at blive bedre? Måske skulle man i stedet blive dygtigere til det, man gør!"
Sagt af Peder Philipp, formand for Dansk Kvæg, umiddelbart op til næste uges kongres. Og sagt med fuld bevidsthed om, at nogle måske kan blive provokeret af udtalelsen. Ligesom nogle er blevet provokerede af det brev, som Dansk Kvæg har sendt ud til alle sine medlemmer med opfordring til at gå besætningens sundhed igennem.
"Men de fleste bakker op om den linje, vi har lagt," understreger Peder Philipp og direktør i Dansk Kvæg Gitte Grønbæk.
"Vi har mærket det på regionsmøderne," fortsætter de.
Ad nye veje
Dansk Kvæg er en organisation i bevægelse. Inden for væggene har bevægelsen været åbenlys i lang tid, udenfor har mange måske knap ænset det. For bestyrelsen i Dansk Kvæg er det en bevægelse der er helt livsvigtig.
"Hvis vi skal producere i fremtiden, må vi tilpasse os på de rammer, som det omgivende samfund stiller op," lyder Peder Philipps enkle filosofi.
"Indretter vi os ikke, er der andre der stiller betingelserne for, hvordan vi skal producere," fortsætter han.
Baggrunden er blandt andet de verserende drøftelser om "Lov om hold af kvæg" - en lov, der blandt andet kan betyde, at det bliver et krav, at kvægbrugere hver sommer sætter dyrene på græs. Og en lov, hvis indhold ganske sikkert bliver et diskussionsemne på kongressen.
Men der er også en anden - og på mange måder mere alvorlig - baggrund:
"24 procent af de dyr, der forlader en ejendom, bliver sendt til DAKA. Vi kan ikke diskutere om det er for meget, vi kan kun diskutere, hvordan det tal bliver bragt ned," siger Peder Philipp og Gitte Grønbæk.
Vi vil videre
Danske mælkeproducenter får historisk gode priser for deres produkter i øjeblikket. Og det giver mulighed for at ofre lidt mere tid på de ting, som alle ved hjælper. For eksempel give kalvene mere opmærksomhed, mener Peder Philipp.
"Alle landmænd vil gerne have en bedrift, de kan være stolte af at vise frem. Vi vil gerne være et attraktivt og værdsat erhverv - også for vores fremtidige ansatte," fortsætter Gitte Grønbæk.
"Men vi skal stadig tjene penge," fortsætter hun i samme åndedrag.
"Og det er en særlig udfordring, at vi sælger to tredjedele af mælken på markeder, hvor dyrevelfærd og miljø ikke regnes som værdier der skal betales for."
"Dyrevelfærd i form af høj dødelighed er imidlertid også udtryk for et spild, som der ikke er råd til," supplerer Peder Philipp.
Troværdighed og ærlighed
Skal problemer med klove og en høj dødelighed forbigås i tavshed?
Spørgsmålet er relevant efter mange spaltemillimeters negativ omtale af landbruget. Alligevel er Peder Philipps svar et nærmest rungende nej.
"Troværdighed og ærlighed er alfa og omega i vores politik. Det duer ikke at lukke øjnene for problemerne," understreger han.
Og så gælder det om at føle ansvar.
"Hvis ikke landmanden føler ansvar, hvordan skal rådgiveren så gøre det? Det løft, der skal til, skal ske i fællesskab, det er det, vi inviterer til," fortsætter Dansk Kvægs formand.
"Det betyder måske også, at en tyr med mange gode produktionsegenskaber skal sættes ud, hvis den giver klovproblemer eller høj dødelighed!"
Plads til mere
Mange mælkeproducenter fik pludselig en helt anden udsigt til fremtiden, da prisen på mælk steg for et halvt år siden.
Meget tyder på, at den høje pris på mælk vil vare ved. Men ikke nok med det: Mulighederne bliver flere, når mælkekvoterne forsvinder.
Peder Philipp ser lidt ind i fremtiden og siger: "Forbrugerne har allerede flere varer at vælge imellem. Og det er jo godt, at de der ønsker det kan vælge mælk fra køer, der har gået på græs, andre kan vælge økologisk mælk og atter andre mælk fra jerseykøer. Mælkeproducenten skal til gengæld vælge, om han vil afsætte til en etableret værdikæde med en vis sikkerhed for faste priser, eller om han vil tage de store udsving der er på det frie marked, med de muligheder og den risiko det indebærer."
