Beslutning nu om bluetongue-vaccination i et bælte ved grænsen sker med bind for øjnene, mener kvægformand Peder Philipp.
Fødevarestyrelsen ønsker at vaccinere herhjemme mod sygdommen bluetongue og har sendt en vaccinationsplan til EU.
Men det vækker ikke begejstring hos Dansk Kvæg, som mener, at vaccination vil ske med bind for øjnene. Formand Peder Philipp frygter, at kvægbrugerne kommer til at stå med en millionregning - uden at få noget for pengene:
"Vi mangler mere viden, blandt andet om hvad der er strategien lige syd for grænsen. Hvis vi vaccinerer nu, har vi ingen sikkerhed for, at vi får noget for pengene. Forudsætningerne for at træffe en beslutning nu er ganske enkelt ikke til stede," siger Peder Philipp.
Fødevarestyrelsens vaccinationsplan gælder i beskyttelseszonen i en afstand af 100 kilometer fra smittede besætninger. Der bliver tale om tvungen vaccination af kvæg, får og geder i det sydlige Sønderjylland, den sydlige del af Fyn, den sydlige del af Ærø og Langeland, og på Lolland-Falster.
Chefkonsulent Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen, mener, der skal vaccineres:
"Den eneste måde, vi kan stoppe sygdommen på herhjemme, er ved at vaccinere. Men hvordan og hvornår samt finansiering er ikke på plads. Vi blev bare nødt til at sende vaccinationsplanen af sted for at komme i betragtning til økonomisk støtte," siger Stig Mellergaard.
Springer over bælte
Peder Philipp undrer sig over den danske ivrighed set i lyset af, at hollænderne, tyskerne og belgierne endnu ikke har besluttet sig:
"Det kan betyde, at vi får en vaccinationszone, en restriktionszone og en fri zone her i Danmark. Det besværliggør hverdagen set i forhold til specialiseringen i vores sektor, hvor mange arbejder med flere enheder, og hvor der er fællesarealer som skal fungere. Hvis tyskerne ikke vaccinerer, laver vi jo blot et bælte tværs over landet, som sygdommen nemt kan springe henover. Vi synes ikke, det holder rent fagligt," siger han.
Deri er Stig Mellergaard uenig:
"Når vi ikke ved, hvad de beslutter i Nordtyskland, er det netop meget vigtigt for os i Danmark at få lavet en barriere ned mod grænsen og få lukket af. Hvis ikke tyskerne gør noget, bør vi vaccinere så hurtigt som muligt," siger Stig Mellergaard.
Hvorvidt vaccinationsplanen føres ud i livet afhænger af, om der kan skaffes vaccine nok. Der er også stor usikkerhed om økonomien og fordelingen af udgifterne. Stig Mellergaard forklarer, at der det første år bliver tale om nødvaccination, og så betaler EU vaccinen og sandsynligvis halvdelen af omkostningen ved vaccination, som anslås til 20-25 kr. pr. dyr. EU har dog planer om at sætte et loft over den del af udgiften.
"For de efterfølgende år skal der laves bekæmpelsesprogrammer, og så er det markant mindre beløb vi får i støtte," siger Stig Mellergaard.
Han erkender, at vaccination først kan komme i gang til sommer og dermed længe efter udbinding og efter, at mitterne igen er svævende og dermed kan sprede smitte.
Gode erfaringer
"Vi har ingen produktionsmæssig påvirkning set af det her, og vi vil ikke beslutte bare for at signalere, at vi gør noget. Der er ikke drøftet finansiering, og Fødevarestyrelsen har mig bekendt ikke meddelt, at de vil betale udgifterne," siger Peder Philipp.
Stig Mellergaard mener ikke, en beslutning træffes med bind for øjnene:
"Der er mange gode erfaringer med vaccination i Spanien og Portugal. Desuden viser undersøgelser i blandt andet Holland, at sygdommen også rammer kvæget. Der er kraftige indikationer på, at fertiliteten falder, og det koster penge. Hollænderne har lavet beregninger som viser, at det koster trecifrede millionbeløb i tab," siger Stig Mellergaard.
