Af Christina Ahlefeldt-Laurvig, formand for Sektionen for Større Jordbrug
I 2019 blev vi igen udsat for meningsløs regulering. Voldsomme efterafgrødekrav pålægges landmænd, hvilket stadig afføder stor frustration. Mest af alt, fordi efterafgrøder i den mængde ikke vil have den tilsigtede effekt og samtidig hæmmer vores planteproduktion enormt.
’Nok er Nok’, står der skrevet i Landbrug & Fødevarers 4-punktsplan som svar på regeringens krav. Og jeg er grundlæggende helt enig i, at vi skal have det faglige grundlag for indsatskravene under lup, og hvis grundlaget ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, har vi en sag, vi stædigt skal forfølge.
Men vi er også nødt til selv at rykke os. Selvfølgelig skal samfundets krav til erhvervet være proportionale, men det går bare ikke, at vi ikke også ser indad på egen adfærd.
Vi skal som erhverv kræve en fair behandling fra samfundet. Det er dog vigtigt, at vi fejer foran egen dør og viser, at vi alle sammen driver en bæredygtig forretning med et ukritisk kvælstoftab til omgivelserne.
Vi kræver dokumentation, og fagligheden skal dominere, men vi skal også selv give vished for, at vores forretning er i orden. Med Landbrugspakken kom vi ud af et slemt undergødningsregime, men i befolkningens øjne blev der sat lighedstegn mellem Landbrugspakken og kvælstofforurening. Det skal vi modbevise. Vi skal vise, at vi benytter vores kvælstofgødning ansvarligt.
Og det mener jeg helt konkret. Vi skal turde vise, at kvælstofgødning går til planteproduktion, og at tabet til omgivelserne er ubetydeligt. I Større Jordbrug har vi fået udarbejdet balanceregnskaber på tre ejendomme – herunder min egen. Det er en overkommelig opgave, som vi nu også har været med til at sikre bygges ind som standard i MarkOnline. På den måde bliver alle bevidst om kvælstofanvendelsen i markerne.
Det er min overbevisning, at det er først, når vi for alvor gør landmanden ansvarlig for en effektiv anvendelse af kvælstof på ejendommen, at vi opnår vi en reel reduktion i udledningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. For hvis målingerne i Novana taler sandt, er der jo steder, hvor udvaskningen må være for høj, og det skal vi have stoppet (ligesom vi skal have stoppet udledning af betydning fra rensningsanlæg).
Det hjælper ikke, at vi skubber rundt på efterafgrødekrav på marker, hvor kvælstofeffektiviteten i forvejen er høj. Vi skal have fuldt lys på, hvor problemerne måtte være, og det får vi først, når vi alle lægger regnskaberne frem.
I Større Jordbrug vil vi i 2020 samle kræfterne for alle bedrifter, der ønsker en anden vej frem end efterafgrødekrav, og som ønsker, at reguleringen målrettes problemerne. Vi vil gå forrest og insistere på, at bedrifter, hvor et balanceregnskab godtgør et bæredygtigt kvælstofregnskab, friholdes unødige efterafgrødekrav.
Godt Nytår!
