De store mængder nedbør giver næppe anledning til at skrue op for tilførslen af kvælstof, med mindre regnen fortsætter.
De seneste ugers store mængder kan give tab af kvælstof. Når jorden er vandmættet, kan der nemlig ske kvælstoftab ad to veje: Udvaskning og detrinifikation.
Situationen bliver ikke just bedre af, at planternes optagelse af vand og næringsstoffer lige nu er meget begrænset. Ligesom februar og marts har været varmere end normalt. Det kan give en større frigivelse af kvælstof ved mineralisering.
Udvaskning er især et problem på sandjord, hvor jordens grove struktur gør, at vandet hurtigt trænger ned gennem jordprofilen.
Denitrifikation er især et problem på lerjord samt jorder med et højt indhold af humus. Det skyldes, at der i en vandmættet jord kan opstå iltfrie forhold, som kan føre til, at noget af det kvælstof, der er i jorden, fordamper.
Svært at beregne tab
Ved beregning af kvælstoftabet fra rodzonen ved udvaskning, tager man ifølge Seges udgangspunkt i, at der normalt tabes 0,9 kg kvælstof pr. hektar for hver 10 mm ekstra nedbør.
Seges har beregnet, at der i perioden 15. februar til 17. marts faldet 50-70 mm mere nedbør end normalt. Det vil ud fra ovenstående sige, at der fra midt i februar er udvasket i størrelsesordenen 4-6 kg kvælstof pr. hektar. Derudover kan der være et tab ved denitrifikation. Tabet ved denitrifikation er dog meget svært at kvantificere, da mængden af fordampet kvælstof kan variere utroligt meget over meget korte afstande i marken.
Tidligere var der mulighed for at ansøge om en konsulenterklæring til at give mere kvælstof, hvis der faldt usædvanligt meget nedbør i foråret. Det er ikke længere muligt.
