Præfabrikerede gulve med beton-overflade er glatte som en glidebane, og det går ud over dyrene, der falder og skades - men for mange er disse gulvtyper det eneste alternativ.
Den store tyr går yderst forsigtigt. Kvierne omkring den er lige så nervøse. De tager et skridt ad gangen. Bliver der jaget bare en smule med dem, skøjter de rundt på det glatte gulv.
En flok af kvierne kommer op i den ene ende af mellemgangen og bliver urolige. En af dem glider og vælter om på ryggen. En anden falder på knæene.
"Ufatteligt at det her er tilladt," siger Erik Dolby, der har lejet den kun omkring to år gamle stald til sine kvier.
Stalden er forsynet med miljøgulve. Glatte præfabrikerede betongulve. I sommervarmen er de så glatte, at dyrene næsten har umuligt ved at stå fast. Men gulvene er er også glatte resten af året.
Samtidig er belastningen med digital dermatitis markant.
"Vi klovbeskærer kvierne to gange om året. Sidst lagde vi forbinding på 39 ud af 154 kvier, en fik træsko og to måtte væk fra stalden, fordi de ikke kunne klare sig," fortæller Erik Dolby.
En installeret brunstovervågning måtte sendes på pension. Der var så lidt aktivitet i stalden, at den helt enkelt ikke kunne måle brunst.
"Kvierne tør ikke røre sig. De er faldet så mange gange, at de helst ikke går," lyder Erik Dolbys vurdering.
Selvom han havde forsvoret, at det nogensinde skulle ske, gik han over til at bruge foldtyr for at være sikker på at få kalv i kvierne.
I dag er den første foldtyr ødelagt. Den tør ganske enkelt ikke springe mere, fordi den er faldet på det glatte gulv så mange gange under springet.
"Dyrene bliver ødelagt af det her," mener Erik Dolby.
Han har ellers gjort, hvad han kunne, for at reducere ulemperne ved gulvet. Dels er det rillet op, dels er overfladen behandlet med en hammer, der tager lidt af det glatte.
"Men det hjælper kun i ganske kort tid," siger Erik Dolby.
Ødelagte ben
Det er benene, der bliver ødelagt på kvierne. Enten skrider de ud med bagbenene, eller de slår sig, når de vælter. Og så er der alle tilfældene af digital dermatitis.
"Faktisk lærer de først rigtigt at gå, når de kommer op i kostalden. Der har vi spalter og sand, og derfor er der ikke glat. Men det er jo lidt sent, at de først får mulighed for at gå, når de er to år gamle," siger Erik Dolby.
Han og Anne Marie Hvid har planlagt at udvide ved at bygge ny stald med 780 sengepladser. Reelt har de ikke noget valg, når det gælder gulvtype.
"Vi ville gerne have spalter, men det er et problem at få lov. Kommunen har sagt ja til skrabere over og under gulvet, men sagen er blevet anket til miljøklagenævnet. Desuden bliver det også for dyrt at bygge med spalter, når mælkeprisen er så lav. Men vi håber på og regner med, at sand i sengebåsene betyder, at gulvene ikke bliver så glatte, som i den stald vi bruger til kviestald," siger Erik Dolby.
Ingen gider høre om problemet
For Erik Dolby bliver situationen ikke mindre frustrerende af, at der tilsyneladende ikke er nogen, der gider høre om problemet.
"Det virker, som om Perstrup ikke mener, at der overhovedet er noget problem. Men jeg er også vred over, at Dansk Kvæg kan anbefale et gulv som det her. Det duer jo ikke!" siger Erik Dolby.
"Hvorfor er der slet ikke andre gulvtyper at vælge mellem?" spørger han.
På samme måde har han en klar besked til Økologisk Råd, som anker alle sager, hvor der ikke er forsuring under spalterne eller præfabrikeret glat gulv.
"Det går ud over dyrene, hvis de skal gå på gulve, der er så glatte, og som i så høj grad giver digital dermatitis," slår han fast.
