Jeg kunne tale lang tid om de tåbelige beslutninger, men det tjener ikke noget formål. Selv om jeg er stjernegal over forløbet, er vi nødt til at se fremad.
Henning Christensen formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.
Hvis nogen med rette kan føle sig elendigt behandlet i 2020, er det de danske minkavlere. Ikke fordi regeringen og myndighederne besluttede, at deres mink skulle aflives, men fordi det skete uden lovgrundlag, forjaget, med trusler fra politi og militær, uden involvering af erhvervets eksperter. For yderligere at føje spot til skade har avlerne stadig ikke fået en krone til at betale løn til de mange, der i hast måtte hyres ind for at hjælpe med aflivningen, bl.a. fordi blå politikere vil bruge sagen til politisk drilleri og dermed blokerer for betalingen.
Retssager - glem det
Så meget desto mere imponerende er den ro og det fremsyn, der præger minkavlerne. Den lokale minkformand Henning Christensen afviste, som det fremgår af citatet, at bruge tid på at kigge bagud, da Sagro torsdag havde samlet en stor gruppe avlere til møde.
På samme måde vendte han sig imod idéen om at føre retssager.
»Det er ikke tilfredsstillende for nogen som helst. Lange retssager er dræbende for den enkelte, og det er svært at vinde mod staten«, sagde han med en formulering, andre kunne lære af.
Sur gammel mand - ikke mig
Minkavlernes formand, der under hele forløbet i den grad har fremstået som den eneste voksne i rummet, er på samme bane i det fremragende interview, du kan læse på side 16-17.
»Jeg er 58 år, og der er for mange år endnu til at være en gammel, sur mand - sådan er jeg ikke indrettet«, siger han.
Han er på vej videre - sikkert på linje med flertallet af kollegerne. At være i pelsbranchen med dens op- og nedture og jævnlig modgang i medierne har krævet, at man har rygrad og ikke bruger tiden på at brokke sig over samfundet. Den slags folk kan man ikke holde nede - et godt gæt er, at om et år eller to er langt de fleste i gang med et nyt erhverv til gavn for dem selv og samfundet.
Det går nok
Svineproducent Flemming B. Hansen er et andet eksempel på en landmand, der nægter at bøje sig for modgang. Hans bedrift er lagt an på eksport af smågrise, men i september blev 500 smågrise pludselig ikke hentet - det tyske marked var brudt sammen.
Løsningen var at finde tre gamle stalde, der kunne lejes, og få en aftale om at levere til Danish Crown. Det er besværligt, koster på bundlinjen, men som han optimistisk siger:
»Vi har før prøvet, at markedet vælter, men det plejer alligevel altid at gå. Mon ikke det ser anderledes ud om tre måneder?«
Arbejdstøj og sengetøj
Til sidst endnu et eksempel på, at landbruget er så meget andet end klager, brok, demonstrationer og retssager. Tilbage i 2003 kårede LandbrugsAvisen Linne Fromm-Christiansen til Årets Unge landmand. Hun er rundet af en af Sønderjyllands bedste plantebedrifter og har valgt at bruge talentet og landmands-stædigheden udenlands. I dag leder hun 181 mand på et delvist dansk-ejet landbrug i Rusland på 25.000 hektar.
»De første 18 måneder boede jeg i en 20 fods container. Jeg arbejdede 4.000 timer årligt under mottoet: Der findes kun to slags tøj - arbejdstøj og sengetøj«, fortalte hun på www.landbrugsavisen.dk.
Gå ikke glip af hendes beretning, der fortæller rigtig meget om, hvad danske landmænd står for.
