Niels Aagaard Jørgensen bygger ny farestald til løse søer. Det er en fremtidssikring, som også skal løfte overlevelsen hos pattegrisene.
Til maj kan Niels Aagaard Jørgensen tage sin nye farestald med løsdrift i brug. Selv om løsdrift normalt ikke er lig med lavere dødelighed, tror han på projektet.
»Vi vil ned på 10 procents dødelighed i farestalden plus dødfødte, og med de nye farestier skal vi klare os bedre. Vores søer bør malke bedre, og det må give større og mere robuste grise. Lige nu er vi over en totaldødelighed på 20 procent, men vil gerne ned omkring 16 procent, som vi også har været i perioder. Og jeg ved godt, at det ikke er alle, som kommer så langt ned i dødelighed«, siger han og understreger, at de nye stier er indkøbt for at være fremtidssikret.
I Tyskland er nye regler på vej, der bl.a. stiller krav om løse søer i farestalde. Reglerne har forholdsvis korte overgangsperioder, inden kassestier bliver ulovlige.
»Jeg frygter en burhøns-situation i Danmark, hvor der lovgives uden at tage hensyn til afskrivning af produktionsapparatet. Hvis kassestierne skal udfases i Danmark, skal det ske over en længere årrække, for bygger man en farestald, er det noget, der kan holde længe. Den slags politik, som vi har set i både Tyskland og Danmark, skal tage hensyn til afskrivningen«, siger Niels Aagaard Jørgensen.
Henrik Nielsen supplerer:
»Jeg frygter politiske stramninger, fordi vi ikke har fået bragt dødeligheden hos pattegrisene ned, især hvis der kommer beslutninger, som ikke betyder noget for dødeligheden«.
Begge er klar over, at der kan blive skudt på de stadig stigende kuld, som en del af forklaringen på den højere dødelighed.
»Vi har udviklet en genetik i topklasse, når vi ser på bundlinjen og bæredygtighed. Vores klimaaftryk er faldet drastisk, fordi vores effektivitet er høj, og dansk svineproduktion er kun der, hvor vi er i dag, fordi vi har det laveste aftryk pr. kg svinekød«, påpeger Niels Aagaard Jørgensen.
