LandboUngdom forundret over overskrift om tv

DEBAT

I LandboUngdoms ledelse undrer vi os over forsiden på LandbrugsAvisen 15. juni 2012. Hvilket signal er det, vi sender til omverdenen ved at skrive "Hold tv ude af stalden"?

LandboUngdom synes, det er ærgerligt, vi er så markante i udmeldingen om de uanmeldte besøg. Vi mener, at alle landmænd skal kunne tage imod besøgende og andre inden for kort varsel med god samvittighed.

Men samtidig tager vi skarpt afstand fra, at fødevarestyrelsen tager et tv-hold med rundt, da det altid er en presset situation for landmanden, når der kommer kontrolbesøg, selv om man har styr på sagerne og velfærden i besætningen.

LandboUngdom ønsker, at alle landbrug skal kunne fremvises med god samvittighed, da vi er stolte af vores erhverv og ønsker at vise det frem for at skabe en større forståelse for vores erhverv.

Vi i LandboUngdom arbejder for, at fremtidens landmænd driver et landbrug, som med stolthed kan vises frem med kort varsel. Vi ønsker at skabe en tendens og en holdning blandt de unge, at det ikke er ok at sløse med de regelsæt, der nu en gang er, og det absolut aldrig er ok at sælge og/eller bruge ulovligt importeret kemi eller gødning!

Med åbenhed får man en større forståelse fra samfundet og forhåbentlig en stolthed for danske fødevarer!

Vi i LandboUngdom arbejder for, at fremtidens landmænd driver et landbrug, som med stolthed kan vises frem med kort varsel.

Se Henrik Lisbergs svar her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle