Sensorer skal høste data, som optimerer næste operation i marken.
Landbrug skal gøre langt mere brug af data. Sådan lyder et af perspektiverne i Future Cropping. Ifølge Ole Green, R&D team manager hos Kongskilde, er tanken, at når man arbejder i marken, så høster man samtidig data, som kan bruges i den næste operation i marken. Altså når man pløjer og harver, høster man data, som kan bruges, når man sår og gøder, og når man gøder, kan man samle data, som man kan bruge, når man høster.
»Når man er ude at gøde, kan man måle, hvordan planten har det på markniveau, og de variationer, der er, kan man bruge, så man høster afgrøderne i den fornuftigste rækkefølge. Meningen er, at computeren behandler data og for eksempel siger: I dag får du flest penge for at høste brødhvede og vente med foderbyg,« forklarer han.
Målinger viser sammenhænge
I det nævnte eksempel kan man høste data med en Yara-sensor, som allerede bruges i dag. Men i dag bruges den kun til at fortælle om gødningsbehov. Meningen er, at det udvikles, så den høster data ved flere forskellige operationer. Og jo flere operationer, den kan bruges til, des mere rentabelt bliver det at bruge den.
Sensoren kan læse farvespektre, og de indeholder så mange oplysninger, som forskerne vil lære at bruge til forskellige operationer.
»Når vi har rigtig mange målinger, får vi mulighed for at se nye sammenhænge,« siger han.
Ved at høste i den optimale rækkefølge kan man både sikre bedre kvalitet, samt sikre at man høster størst muligt udbytte. Det vil være godt for miljøet.
»Jo flere næringsstoffer, vi fjerner fra marken, des mere ender i afgrøderne og resulterer i højere udbytte og måske bedre kvalitet, og det vil samtidig være mere miljørigtigt,« siger Ole Green.
Data skal bruges
Dataene skal hentes hjem til en server, som kan lagre dem, og nyt software kan analysere dem. Forskernes opgave er i høj grad at finde ud af, hvordan man kan analysere dataene og gøre dem brugbare.
I projektet er Seges vært for serveren, der skal behandle data, og det kan også fremadrettet være et tilbud til landmænd fra Seges at analysere data.
Ifølge Ole Green skal projektet allerede demonstreres hos landmænd inden for et par år. Projektet er femårigt, så det skal udvikles videre.
»Hvis det er så tæt på, som vi tror, vil mange store landbrug gå i gang i løbet af en femårig periode, hvis der bliver penge i planteavl igen,« forudser han.
Virksomhedernes interesse i at udvikle det er, at de gerne vil være på forkant med udviklingen i retning af målrettet regulering af næringsstoffer.
»Men det forudsætter under alle omstændigheder, at det er en god forretning for landmanden,« siger Ole Green.
