Banker med et relativt stort udlån til landbruget er ikke nødvendigvis truet, lyder det fra eksperter. I en enkelt sparekasse er hver tredje krone lånt ud til en landmand.
Landbrug er ikke et dårligt papir for bankerne, og på sigt vil de internationale konjunkturer betyde, at landbrugsjord igen vil være et sikkert udlånspapir. Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter i forbindelse med, at LandbrugsAvisen kan fortælle, hvilke banker der relativt har størst udlån til landbruget.
Listen toppes af Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, hvor mere end hver tredje krone er lånt ud til landbruget. Landbruget står nemlig for 35 pct. af sparekassens samlede udlån. Til sammenligning stod landbruget for 27 procent af den nyligt krakkede Spar Sallings udlån.
Men fordi en bank har mange penge lånt ud til landbruget, er det ikke ensbetydende med, at den er nødlidende.
"Landbrug er ikke en dårlig sektor, det er det bare ikke," siger Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Han peger på, at der er pengeinstitutter med høj andel af landbrugskunder, der stort set ikke har tabt penge. Men landbrug kan selvfølgelig lige som alt andet blive et problem, hvis pengeinstituttet ikke har sikret sig de fornødne garantier for lånene, og det har ført nogle banker i uføre.
"Kombinationen af store projekter og manglende kompetence i rådgiver- og kreditgiverrollen har været gift," siger han.
Hidtil er det gået ud over de landmænd, der ikke kunne betale, men i den nuværende situation går det også ud over banker med dårlige kompetencer.
Brug for luft
Jan Bartholdy, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, mener heller ikke, der er noget odiøst i at låne til landbrug.
"Det kommer meget an på, hvordan engagementet er strikket sammen," siger han og peger på, at det måske ikke ser godt ud i gennemsnit, men at der er landbrug, der har egenkapital.
For banken er det vigtigt at sikre sig, at der er luft i engagementet, fordi pantet, det vil sige jorden, kan ændre værdi.
På den anden side vil landbrugsjord være værdifuldt på lang sigt.
"Jordprisen vil stige over tid, fordi der er brug for mad," siger han.
Når hele landbruget rammes af krise, og jordprisen falder, går det ud over pantets værdi, og det er skidt for banken, påpeger han. Derfor kan det være problematisk, hvis et pengeinstitut har en meget stor procentdel af sine udlån til et enkelt erhverv.
"Risikokoncentration kan være farlig, men det behøver ikke blive et problem, hvis der er lagt luft ind til det," siger han.
Maks. 25 procent
Lars Krull mener, at der er grund til at løfte pegefingeren og holde øje med en bank, hvis udlånet udgør mere end 25 procent til et enkelt erhverv, for eksempel landbrug.
"Det er ikke sikkert, det er et problem, det må man vurdere på anden vis," siger han.
Torben Wiborg, chefkonsulent for udvikling i LMO, er enig i, at en bank med en meget høj landbrugsandel kan løbe en stor risiko - men peger også på, at banker også kan have stort branchekendskab, så man har valgt de kunder, der er dygtige og klarer sig.
"Man kan ikke konkludere, at dem med højt landbrugsudlån er dem, der skal over i Finansiel Stabilitet næste gang," siger han.
Tjek med Finanstilsynet
Vil man vide noget om en banks soliditet, anbefaler Torben Wiborg, at man læser Finanstilsynets rapporter.
"De er bange for at få skudt i skoene, at de ikke er hårde nok, så hvis der er noget at komme efter, skal de nok skrive det," siger han.
Finanstilsynet har i modsætning til andre ret og pligt til at læse i pengeinstitutternes udlånsbøger og vurdere, om der er hensættelser nok. Desuden gør de det efter samme målestok hos alle. Trods det, kan man blive ramt af overraskelser, fordi tingene sker lynhurtigt.
I sidste uge måtte Sparekassen Østjylland give op, selv om der havde været snakket meget mere, om Aarhus Lokalbank skulle være den næste bank der krakkede.
"Det er ikke nok at læse avisen. Der ligger noget bagved, der ikke kan ses nogen steder," siger Torben Wiborg.
