På spidsen med Henrik Zobbe, direktør, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Hillary R. Clinton har netop meldt sig som kandidat til det amerikanske præsidentvalg i 2016. Om det bliver hende eller en republikaner, der løber med sejren, er alt for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Uanset hvem der bliver præsident, er det dog helt sikkert, at landbruget får noget ud af det.
Selvom landbruget ikke længere har den store betydning for den amerikanske økonomi, spiller landbruget stadig en stor rolle på den nationale politiske scene. Dette bliver altid åbenlyst ved midtvejsvalget til Kongressen og ved præsidentvalget.
Den politiske beslutningsproces i USA favoriserer landbruget. Hver stat vælger to senatorer uanset statens størrelse eller indbyggertal. Dette er et meget væsentligt element, når love, for at de kan vedtages, skal have tilslutning i Senatet og Repræsentanternes Hus samt fra præsidenten. Senatorer fra stater med store landbrugsområder får derved stor politisk indflydelse, selvom disse stater indbyggermæssigt er små. Dette er en af årsagerne til, at landbrugsudvalget i Senatet stadig den dag i dag anses for særdeles magtfuldt.
Derudover er der et tæt samspil mellem politikere, ansatte i landbrugsministeriet og landbrugets interesseorganisationer. Det er der flere grunde til. Blandt andet er forholdet mellem det amerikanske landbrugsministerium (USDA) og landmændene meget tæt. Det skyldes, at landmændene historisk set har været med til at opbygge det store statslige system af undervisning, forskning, forsøgsvirksomhed og rådgivning, der findes inden for landbrugsområdet.
Ud over et magtfuldt landbrugsudvalg i senatet og et stort vidtforgrenet USDA er interessegrupperne på landbrugsområdet særdeles velorganiserede. Grupperne er relativt små og nemme at organisere omkring klare politiske mål. At strukturudviklingen til tider har været meget hård ved amerikansk landbrug, har kun bevirket en endnu tættere samhørighed både internt og mellem de forskellige interessegrupper.
Traditionelt har de effektive og verdensmarkedsorienterede majs- og sojabønneproducerende landmænd fra Midtvesten forsøgt at påvirke politikerne i Washington D.C. til at indføre en markedsorienteret landbrugs- og handelspolitik, og modsat har de mere ineffektive bomulds- og risproducerende landmænd i Syden argumenteret for en protektionistisk politik. Dette billede har ændret sig markant, idet landmændene i Midtvesten har travlt med at producere afgrøder til den subsidierede bioethanolproduktion. Det betyder, at den samlede bundlinje er protektionistisk.
