Landbrugets maskiner skal kunne køre på vejene

L&F og Seges bruger mange kræfter på at sikre sukkerroeproducenter, kartoffelavlere og diverse brugere af bælte- køretøjer bedre forhold. Det arbejde foregår i Færdselsgruppen, der igennem 15 år har arbejdet for bedre forhold og adgang til vejene for landbrugets maskiner. Med i Færdselsgruppen er L&F, Seges, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører og Danske Sukkerroedyrkere.

»Vi arbejder ad to spor. På kort sigt søger vi dispensationer, der sikrer, at landmændene kan få de nødvendige maskiner ud på offentlig vej mellem landmanden og hans marker. På lang sigt arbejder vi for bedre rammevilkår ved faglig argumentation, så vi slipper uden om den evige dispensationskamp for at få lov til at køre,« forklarer Troels Steen Tvergaard, erhvervspolitisk konsulent i L&F.

Et eksempel på den kortsigtede indsats er det årlige arbejde for at få dispensation til at køre med 48 ton gyllevognstog i knap 50 relevante kommuner. I de store landbrugskommuner søger L&F typisk om dispensation for at køre med forøget akseltryk til stor glæde for lokale landmænd og maskinstationer.

Bælteregler fra 1954

En mere langsigtet indsats er arbejdet for at få lov til at køre med rense-læssemaskiner. De er blevet en uundværlig del af forsyningskæden, efter Nordic Sugar flyttede indtransporten af sukkerroer til lastbiltransport. Men køretøjerne er længere end de 12 meter, motorredskaber på vej må være i Danmark. Og så er der de danske bælteregler fra 1954.

»Vi har arbejdet for det i et årti, men det kræver grundige undersøgelser af mange myndigheder at komme i mål. Vi har foreslået at lade bælte- køretøjer og rense-læssemaskiner køre under særtransport-reglerne. Så kan landmænd søge tilladelse til køretøjer, der umiddelbart er for store, tunge eller brede. Meldingen fra myndighederne er, at de satser på at være klar i 2022. Færdselsstyrelsen er positiv, og vi har et godt samarbejde,« siger Henning Sjørslev Lyngvig, landskonsulent i Maskiner og Markteknik, Seges.

Han udbygger:

»I dag risikerer vi ikke at få dispensation. Og så må rense- læssemaskinerne ikke køre. Det duer ikke. Som andet eksempel kan du reelt ikke have en effektiv og rentabel ærteproduktion uden de rette, store maskiner. Og i betragtning af, hvor meget samfund og forbrugere efterlyser mere plante- og ærteproduktion, har vi behov for en permanent løsning.«

Det vil være en stor fordel at kunne køre på vejene med bæltekøretøjer som ærtehøstere.

Ord mod ord

Meget af diskussionen er historisk gået på, om landbrugsmaskinerne belaster vejene mere end lastbiler.

»Det har været ord mod ord. Derfor er vi gået sammen med Vejdirektoratet om at lave en stor undersøgelse på Lolland, hvor vi som regel bruger de største maskiner. Vi sammenlignede belastningen fra gyllevogne og bæltekøretøjer mod syv-akslede lastbiler. Vi har altid fået at vide, at vi må belaste vejene på niveau med lastbiler. Og den uvildige undersøgelse, som Vejdirektoratet stod for, viser netop, at vi ikke belaster vejene mere. Det burde danne grundlag for at få ændret reglerne for bæltekøretøjer. Arbejdet er måske ikke så synligt, men langsigtet, og det fører til noget,« mener en optimistisk Henning Sjørslev Lyngvig.

Klimaeffektivitet og effektiv produktion går ofte hånd i hånd – også i landbrugsmaskineland. Særligt når landbruget arbejder med større maskiner er der meget at hente.

»Må du køre med større totalvægt, kræver det mindre brændstof. Du kan flytte flere tons med færre midler,« forklarer Henning Sjørslev Lyngvig.

Han repræsenterer også landbrugets fælleseuropæiske brancheforening Copa-Cogeca i Bruxelles, der repræsenterer 22 mio. landmænd. Arbejdet hører under EU-Kommissionen og definerer den kommende lovgivning om traktorer og motorredskaber, der er direkte gældende i Danmark. Meget af arbejdet med kommende lovgivning om landbrugsmaskiner foregår således i Bruxelles.

De kommende år er de største temaer i Bruxelles at muliggøre de i Danmark lovlige dækbredder i EU-typegodkendelser samt at påvirke en ny EU-typegodkendelse for motorredskaber som mejetærskere og finsnittere, så de ikke begrænses til en maksimalbredde på 3,0 m.