Landbrugsreform skaber IT-kaos i store dele af EU

Årets ansøgninger om landbrugsstøtte, som danske landmænd afsluttede 21. april, giver landmænd og myndigheder i resten af EU grå hår i hovedet.

En lang række lande har haft meget store problemer med at få deres IT-systemer til at håndtere de mange ændringer, som implementeringen af landbrugsreformen betyder.

Frist udskudt til maj-juni

Mange har derfor udskudt ansøgningsfristen til midt i maj eller 15. juni, som EU-Kommissionen ekstraordinært har givet mulighed for.

»Selvom vi ikke er sluppet for udfordringer herhjemme, må vi sige, det er gået ganske flot. Ikke mindst når man ser, hvordan det foregår i andre lande i EU,« siger seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer Maria Skovager Østergaard.

Hun forudser, at de sene ansøgningsfrister vil forsinke den administrative og fysiske kontrol af ansøgningerne, med deraf følgende risiko for forsinkelse af udbetalingerne til de europæiske landmænd.

Briter må ty til papir

Et af de lande, hvor problemerne er størst, er England, fortæller Maria Skovager Østergaard.

Her har myndighederne for nylig kastet håndklædet i ringen og sat et nyudviklet IT-system til halvanden milliard danske kroner på stand by.

I stedet må landmænd og konsulenter nu udfylde ansøgningerne på papir, og ansøgningsfristen er udskudt til den yderste grænse 15. juni.

Det er den også i Spanien og Holland og formentlig flere lande, mens en stor gruppe lande, bl.a. Sverige, netop har lukket ansøgningsrunden midt i maj.

Det gør ikke sagen bedre, at mange EU-lande er delt ind i støtteregioner med hver sit IT-system, fortæller Maria Skovager Østergaard.

»I Italien kører de med otte forskellige IT-systemer og i Spanien har de 17!«

Danmark i førertrøjen

Sarah Børner, EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen, glæder sig over, at Danmark er sluppet mere glat gennem ansøgningsforløbet end de fleste andre EU-stater.

»Mig bekendt er Danmark og Flandern de eneste lande i EU, som havde ansøgningerne i hus allerede 21. april,« siger hun.

Sarah Børner vurderer, at det bl.a. skyldes et tæt samarbejde mellem styrelse og erhverv og ikke mindst, at NaturErhvervstyrelsen allerede i 2012 etablerede det IT-system, som kan rumme reformens komplekcitet. De fleste børnesygdomme er dermed allerede luget ud.

»Mange andre EU-lande har skullet bygge helt nye IT-systemer op. Samtidig har vi i Danmark valgt en relativ enkel implementering af landbrugsreformen, hvor vi f.eks. har beholdt betalingsrettighederne og ikke har indført nye koblede præmier,« siger hun.

Fortsat mange faldgruber

Sarah Børner understreger, at ansøgningsrunden langt fra er den sidste hurdle, NaturErhvervstyrelsen skal overvinde i år.

»Der er rigtig mange nye ting og nye krav, der nu skal sagsbehandles og kontrolleres. Det bliver en meget, meget stor udfordring for NaturErhvervstyrelsen.«

Styrelsens mål i år er, at minimum 90 pct. af årets støtte er udbetalt medio december.