Landdistriktsstøtte afløser langsomt direkte støtte

Støtte til landdistriktsudvikling udgør en større og større del af landbrugsstøtten. I perioden 2000-2006 blev der udbetalt 5,4 mia. kr. I de kommende syv år fra 2007-2013 er beløbet næsten en mia. kr. større, nemlig 6,2 mia. kr. Dermed er den gennemsnitlige årlige udbetaling steget med godt 100 mio. kr. om året.

Dertil kommer, at kommissionen samtidig arbejder for, at en del af den direkte støtte skal overføres til landdistriktsprogrammet. I EU-kredse forventer man, at EU-kommissionen i maj fremsætter forslag om at snuppe to procent om året af den direkte landbrugsstøtte (enkeltbetalingsordningen) og putte i landdistriktsprogrammet fra 2009-2012. Det vil sige i alt fire gange eller otte procent.

Det er dog ikke spor sikkert, det bliver vedtaget, måske snarere tværtimod, men kilder tæt på kommissionen vurderer, at der helt sikkert vil blive flyttet penge fra den ene kasse til den anden i et eller andet omfang.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle