Nordjysk Familielandbrug

Onsdag 14. maj kl. 19.30 afholder Nordjysk Familielandbrugs regnskabskontor Fagmøde i økønomi 2008 på Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk ved Nibe med fokus på følgende emner:

1. Nyt fra kontoret

2. Regnskabsresultater fra de vigtigste produktionsgrene.

3. Afdækning af udsving i råvarepriser ved både køb og salg.

Regnskabskontorets egne konsulenter indleder.

Ekstern indlægsholder er driftsøkonomikonsulent Jens Schjerning fra LandboSyd.

Mødet påregnes afsluttet ca. kl. 22, tilmelding på telf. 70 13 28 00 senest 13. maj kl. 16.

I Limfjords- digternes Fodspor

Salling Landboforening

14. og 15. maj samt 28. og 29. maj tager hhv. 44 og 32 personer fra Skiveegnens Seniorklub i Limfjordsdigternes fodspor, hvor de besøger Jense, Bregendahl, Dr. Rambusch's hus videre til Olga og Johannes Buchholts hus og Lemvig Museum ud til Gjellerodde og videre til Harboøre.

Overnatning på Hotel Nr. Vinkel i Lemvig. Næste dag køres langs Limfjorden forbi Toftum Bjerge via Thyholm med Næssundfærgen til Mors. Her besøger de Aksel Sandemoses fødested og kører til Salgerhøj, I.P. Jakobsens fødested i Thisted. I Øsløs beses Johannes Skjoldborgs æresbolig, og i Farsø er der rundvisning i Johannes V. Jensens fødehjem og Thit Jensens mindestue.

Ekstraord. General- forsamling

Salling Landboforening

Mandag 19. maj kl. 19.30 afholder Salling Landboforening ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

1. Valg af stemmetællere og dirigent.

2. Fremlæggelse og godkendelse af forslag til fusion af Salling Landboforening med Morsø Landboforening med efterfølgende navneændring til Landboforening Limfjord. Forslag til vedtægter til ændringen kan afhentes i foreningens sekretariat. Tilmelding senest 16. maj på tlf. 96 15 30 00.

Besøg på maskinstation

Djursland Landboforening

Tirsdag 13. maj kl. 19.30 afholder Planteavlsudvalget i Djursland Landboforening bedriftsbesøg hos Helgenæs Maskinstation ved Ole og Jens Jensen, Fejrup.

Ud over maskinstation driver Ole og Jens Jensen et planteavlslandbrug på ca. 325 hektar. Da terrænet er meget kuperet og opdelt af skel, diger og små plantager, fordeler arealet sig på mange små marker. Der dyrkes traditionelle afgrøder som korn og raps.

Benyt chancen til en familieudflugt, hvor der både er plads til faglig fordybelse i hverdagen på en maskinstation og landbrugsdrift samt en naturoplevelse i noget af Djurslands smukkeste natur.

Planteavlskonsulent Peter Worre Jensen medvirker og vil omtale aktuelle planteavlsemner. Vi mødes på Bygaden 26, Fejrup, 8420 Knebel, og alle interesserede er velkomne.

Samsø-tur

Østjydsk Familielandbrug

Arrangører Hammel-, Odder- og Ryegnens Familielandbrug.

Lørdag 24. maj, afgang kl. 8.45 fra havnen i Hou, kaffe og rundstykker om bord. Forventet hjemkomst kl. 18 i Hou.

Vi besøger brdr. Kjeldal, der har et alsidigt gartneri og en større fedekvægsbesætning og derudover er involveret i transport og entreprenørarbejde. De beskæftiger ca. 85 mand.

Buschaufføren giver os derudover en guidet tur. Pris for deltagelse kr. 225 pr. person inkl. bus og entre. Medbring selv frokost. Tilmelding nødvendig senest 16. maj til tlf. 86 94 89 86 el. 87 28 26 77.

Heldagsudflugt

Heden og Fjorden

Lørdag 17. maj er der heldagstur til Djursland. På Djursland skal vi besøge Frilandshaven ved Feldballe, hvor Steen Møller, tidligere bosat i Sdr. Felding og kendt fra DR Friland, vil guide os rundt i området med alternativt husbyggeri og grøntsagsdyrkning.

Efter at have spist den medbragte frokost går turen til Mols Bjerge og Knebel kirke. Aftensmad på Kalø Slotskro og mulighed for en travetur til Kalø Slotsruin.

Pris for hele dagen: 400 kr. Tilmelding senest 12. maj til Åse Poulsen, tlf. 97 17 18 51. Arrangør: Familie- og havebrugsudvalget.

Markvandring

Heden og Fjorden

Tirsdag 13. maj kl. 19.30 hos Egebjerg Agro, Brunbjergvej 2, 7441 Bording.

Egebjerg Agro er et markbrugsfællesskab, hvor parterne har samlet markbruget fra flere bedrifter. Der drives ca. 750 hektar, hvor hovedafgrøderne er korn (vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og havre) og pulver-, stivelse- og læggekartofler. Markbruget drives med nyere maskinpakker. Temaet er GPS og planteværn i salgsafgrøder og kartofler. Planteavlskonsulenterne Kristian Elkjær og Finn Laursen medvirker. Medbring selv siddeplads.

DLG vil give pølser og brød ved arrangementet, og Egebjerg Agro vil sponsorere øl og vand. Arrangør: Herningegnens LandboUngdom og Planteavlsudvalget.

Åben have 17. og 18. maj

Ribe Amts Familielandbrug

Anne-Marie og Henrik Bertelsen, Stavsbjerg, Stavsbjergvej 19, 6600 Vejen, tlf. 75 36 46 35 - mobil 40 37 46 35.

Kandidat til Årets Have. 4.000 kvm. gammel landbohave under løbende fornyelse. 300 rhododendron, 150 sorter, mange stedsegrønne, opstammede fuchsia i bede med overstandere af magnolia/træer. 300 roser, 30 sorter. Frugthave, lille sø med åkander og fisk, bålplads med granitbænke.

Åben have, 17. og 18.maj

Ribe Amts Familielandbrug

Inger og Kristian Berg, Elkjærhøjevej 8, 7190 Billund, tlf. 75 33 17 32, (via Stilbjergvej og Doktorvej).

5.000 kvm. gammel landbohave, forandret løbende siden 1998. Spændende træer og buske, klippede, opstammede stedsegrønne giver karakter. Ophøjede bede med natursten. Rododendron, azaleaer, trillium, primula, hosta, alunrod, roser, stauder, stenbedsplanter. Siddepladser. Medbring mad. Handicapvenlig. Lidt plantesalg. Entre kr. 10.

26. juni besøger havebrugsudvalget for Sydvest Jylland haven. Vi starter kl. 19 hos Ellen og John Hansen, Egevænget 114, 7190 Billund, Tlf. 15 33 80 41.

Åben have 17. og 18. maj

Ribe Amts Familielandbrug

Ellen og John Hansen, Egevænget 114, 7190 Billund, tlf. 15 33 80 41.

1.020 kvm. parcelhushave. Rhododendron, vildarter og azaleaer plantet i ophøjede bede med natursten og træstammer. Som ledsageplanter anvendes tudseliljer, trillium, primula, hosta og bispehuer. Staudebed med spændende bladplanter, alunrod og storkenæb. Vand- og stenbedsparti. Spændende træer som overstandere. Lidt plantesalg. Entre 20 kr.

Sydvest Jyllands Havebrugsudvalg har 26. juni udflugt hertil. Vi mødes kl. 19, og når vi har set haven, fortsætter vi til Inger og Kristian Berg, Elkjærhøjevej 8, 7190 Billund, tlf. 75 33 17 32, (via Stilbjergvej og Doktorvej). Entre kr. 10. Her nyder vi den medbragte kaffe.

Forny din ejendom - åbent hus

LandboFyn og Agrogaarden

Efter konceptet Forny din ejendomhar Randi og Kim Nielsen, Skærvej 54, Nørreby, 5400 Bogense, fået udarbejdet en værdiforøgelsesplan.

De inviterer sammen med LandboFyn og OBH-gruppen til åbent hus arrangement lørdag den 17. maj kl. 13.00.Reservér datoen allerede nu.

Der vil både være mulighed for at deltage i mark- og bygningsmæssig rundtur. På markrundturen koncentrerer vi os om jagt og vildtforbedrende tiltag. Hvad er der af ønsker til jagt, og hvordan implementeres det i naturen?

På bygningsrundturen præsenterer vi nye tiltag og overvejelser i de eksisterende bygninger. Genanvendelse af nedlagte driftsbygninger til et nyt og anderledes koncept.

Der bydes på kaffe og kage. Tilmelding kan ske senest onsdag d. 14. maj til Hanne J.F. Knudsen, Jagt- og miljøkonsulent, tlf.: 63 40 71 34. E-mail: hjfk@landbofyn.dk

Tur til Polen

Fyns Familielandbrug

Fyns Familielandbrugs udlandsrejse med bus går i år til Polen. Vi rejser 1. juni og er hjemme 6. juni ved de forskellige opsamlingssteder. Første aften er vi i Stettin og kører byrundtur morgenen efter. Der er også gårdbesøg hos danske, etablerede landmænd. Vi overnatter i Poznan med busrundtur næste dag og derefter til Warszawa med to overnatninger. Sidste overnatning bliver i Gorzow Wielkopolski.

Der køres i moderne langtursbus med luftaffjedring, toilet, håndvask, køleskab, kaffemaskine, ventilationsanlæg og termoruder. Valuta: Euro og polske zloty. Pris 4.298 kr. pr. person inkl. buskørsel, moms, gebyr til garantifonden, hotelophold på dobbeltværelse mv. Desuden rejselederassistance og udflugtskørsel ekskl. entreer og lignende. Der er endnu enkelte ledige pladser. Tilmelding snarest til Else Birkelund, tlf. 62 67 13 22.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle