Landmænd bitre over afslag på lavbundsprojekt

Det er uholdbart, at store, frivillige klimaprojekter kan blive kasseret på et enkelt parameter, som fagfolk endda strides om.

Det mener landmand Mogens Yde Christensen, Snedsted ved Thy.

Han er stadig glødende frustreret over afslaget på et stort lavbundsprojekt på 200 hektar i den nærliggende Hundborg Mose, som han og en snes andre lodsejere i området fik fra Miljøstyrelsen efter at have arbejdet intenst med projektet i flere år.

De havde alle, på baggrund af en forundersøgelse fra Cowi, en følelse af, at her var der virkelig tale om et projekt til gavn for både klimaet, vandmiljøet, naturen og samfundet.

Cowis tekniske forunderøgelse viste således, at projektet leverede på det hele - og det i den grad.

Bl.a. viste beregningerne, at Hundborg Mose ved ophør af dræn og landbrugsdrift og dannelse af en sø ville kunne forhndre mere end 37 ton CO2 pr. ha i at slippe ud i atmosfæren om året. Det er næsten tre gange så meget som de 13 tons pr. ha, som kræves i kriterierne for at blive godkendt under lavbundsordningen.

Også på kvælstofreduktion og skabelse af ny natur og biodiversitet var projektet yderst lovende.

»Ved midtvejsmødet, hvor vi lodsejere skulle tage stilling til, om vi skulle gå videre, var der en stemning af: Det her kan ikke gå galt«, husker Mogens Yde Christensen.

Risiko for fosfor

Men det kunne det. De fik afslag, og skuffelsen over Miljøstyrelsens svar var enorm og er det stadig mere end et år senere.

Miljøstyrelsen anfægtede ikke, at lavbundsprojektet ville opfylde sin hovedmission: at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof.

Men håret i suppen var fosfor: Lavbundsprojektet i Hundborg Mose vil potentielt og i værste fald kunne udløse et fosfortab på 650 kg fosfor om året.

Det fremgår af Miljøstyrelsens særlige fosforregneark, som er obligatorisk at anvende ved vurdering af lavbunds- og vådområdeprojekter.

Og eftersom vandplanerne for Hvidbjerg Å, som leder vandet fra Hundborg Mose ud i to målsatte, fosforpåvirkede søer, siger, at der ikke må udledes et eneste ekstra gram mere fosfor til dem, vender Miljøstyrelsen tomlen nedad for det samlede projekt.

Cowi: Intet fosforproblem

Cowi, der har leveret tallene fra jordprøver o.a. til Miljøstyrelsens fosforregneark, fortolker de afleverede tal helt anderledes. Grundlæggende mener ingeniørfirmaet ikke, at Miljøstyrelsens regnemetode egner sig til søer dannet af overfladevand som i mose-projektet. Virksomhedens erfaringer med fosforundersøgelser tyder desuden på, skriver Cowi, at Miljøstyrelsens regnemetoder er ’usikre’ og giver et worst case billede. Sammenfattende mener Cowi ikke, at projektet bør give fosforbekymringer.

»Vi forventer, at forholdene i de første år efter etablering af søen vil være ustabile, og at der vil være år med stor nettotilbageholdelse og andre år med mindre nettofrigivelse. På sigt forventer vi en nettotilbageholdelse som i andre søer«, sammenfatter Cowi.

Firkantede regler

Set fra Mogens Yde Christensens stol burde uenigheden blandt fagfolk betyde, at politikerne gjorde reglerne mere fleksible.

Han er på det rene med, at fosforregnearket ifølge universiteternes fagfolk på området er det bedst tilgængelige værktøj til at lave teoretiske fosforberegninger med, og at embedsmændene er pålagt at administrere efter det. Derfor er det politikerne, der må på banen, mener han.

»Landbruget skal i fremtiden løfte en masse opgaver på klima og miljø. Men hvis vi skal komme videre, er man da nødt til at holde fordele og ulemper op imod hinanden. Selv om Miljøstyrelsen skulle have ret i, at der kommer en smule ekstra fosfor, må man da sluge en enkelt ulempe, når fordelene i øvrigt er så store som i vores projekt. Der er ikke ret meget her i verden, som kun giver fordele!«