Landmand fanget som bagmand i sag om underbetalt østeuropæer

Endnu engang raser medierne og ikke mindst fagforeningen 3F over underbetalte østarbejdere i landbruget. Landmand stilles til ansvar for de ringe arbejdsvilkår.

Landmand Aksel Bay Smidt kom i sidste uge i mediernes søgelys, da det kom frem, at hans tidligere polske medarbejder Tomasz Kaminski havde arbejdet for kun 30 kr. i timen. Aksel Bay Smidt havde ansat den polske svinepasser igennem rekrutteringsbureauet AndreasAgro og betalte igennem virksomheden 88 kr. i timen for Tomasz Kaminskis arbejdskraft.

»Jeg har haft flere medarbejdere ansat igennem AndreasAgro, og dem betalte jeg igennem en regning direkte til bureauet. Jeg har slet ikke forholdt mig til, hvad de får udbetalt af AndreasAgro,« fortæller Aksel Bay Smidt.

Landmanden er fuldt oplyst

Hos 3F er Flemming Grønsund, fagligsekretær i bygge, jord og miljø, dog ikke i tvivl om, at landmanden udmærket er klar over, hvilke vilkår østarbejderne i AndreasAgro er ansat under.

»Når en arbejdsgiver benytter sig af arbejdskraft, der koster langt under halvdelen af, hvad en overenskomstdækket ansat gør, så må der også ringe nogle klokker. Det hænger jo ikke sammen med noget som helst, der virker rimeligt,« siger han.

Flemming Grønsund vil dog ikke kommentere på den konkrete sag med Aksel Bay Smidt, da den endnu ikke er blevet behandlet.

Det er ikke første gang, at AndreasAgro ender i 3Fs søgelyst. Sidste år stævnede fagforeningen rekrutteringsbureauet i en sag, hvor to ungarske landbrugsmedarbejdere blev betalt 34 kr. i timen. Ifølge Andreas Kauder, indehaver af AdreasAgro, trak 3F dog senere den stævning tilbage.

Gode råd fra L&F

I Danmark er der ikke en lovskreven mindsteløn, og alt tyder på, at kontrakter hos AndreasAgro er fuldt ud lovlige.

Alligevel risikerer landmændene at blive sat i et dårligt lys, når de benytter sig af disse bureauer. Derfor råder Jannik Bay, erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, landmændene til at søge rådgivning hos deres lokale foreninger, fordi det kan være svært at gennemskue markedet,

Andreas Kauder vil hverken af- eller bekræfter overfor LandbrugsAvisen, hvad bureauet betaler sin ansatte af konkurrencemæssige hensyn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle